Til kamp mod skraldet
Kommune tilbyder borgere hjælp til at rydde op
Syddjurs Kommune har succes med at tilbyde hjælp i sager, hvor skrot har taget magten fra folk i deres private haver, og hvor naboerne klager over rodet.
Kommunen har tidligere haft planer om at udstede deciderede påbud til borgerne om, at de skal rydde om. Disse planer er nu opgivet.
I stedet tilbyder Syddjurs Kommune nu en frivillig aftale med hjælp til at få skraldet fjernet.
I flere tilfælde har kommunens håndsrækning fået borgere til at skille sig af med noget af deres skrot.
- At forestille sig at vi får det vendt fra den ene dag til den anden, det er nok for stor en mundfuld. Men hvis der er kommet en forståelse for, at der er et problem, der skal gøres noget ved, så er vi allerede kommet et stykke, siger formand for udvalget for natur, teknik og miljø i Syddjurs Kommune Carsten Bech til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se et tv-indslag om Syddjurs Kommunes kamp mod affaldet i private haver øverst på denne side.