TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
1. jun 2021, kl. 12:04
- Mere end 30 dage gammel

Tanja råbte vagt i gevær, og så kom der millioner og mere tid

Der er kommet mere tid i hjemmeplejen, efter at social- og sundhedshjælper Tanja Fogh Jensen sidste sommer kritiserede arbejdsforholdene i hjemmeplejen i Syddjurs Kommune. Men det hører til sjældenhederne, at medarbejdere tør stå frem med kritik, siger ekspert i kommunalpolitik.

I 16 år har Tanja Fogh Jensen arbejdet i hjemmeplejen i Syddjurs Kommune. I sommer oplevede hun, at arbejdsforholdene blev så dårlige, at hun følte sig nødsaget til at råbe vagt i gevær.
I 16 år har Tanja Fogh Jensen arbejdet i hjemmeplejen i Syddjurs Kommune. I sommer oplevede hun, at arbejdsforholdene blev så dårlige, at hun følte sig nødsaget til at råbe vagt i gevær.
  • medarbejderfoto nada
    Nanna Dam
    Journalist

- Jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg skal på arbejde hver dag i forhold til i sommer.

Sådan lyder det fra Tanja Fogh Jensen, efter at hun igen har tid til at nå sine opgaver som social- og sundhedshjælper i Hornslet.

Det var langt fra tilfældet sidste sommer, hvor hun offentligt kritiserede forholdene i hjemmeplejen i Syddjurs Kommune.

I et opslag på Facebook skrev hun blandt andet, at hun ikke kunne gøre sit 'job ordentligt og anstændigt længere'. Opslaget er delt 1500 gange på det sociale medie.

Hendes opråb kom i kølvandet på en besparelse, der betød, at hun fik mindre tid til at løse sine opgaver. Hun havde ikke tid til at holde sine pauser og frygtede, at travlheden ville gå ud over de ældre.

- Jeg er frustreret, og jeg og mine kollegaer deler samme mening om, at det er for meget nu. Det er for meget for borgerne, der sidder i saksen, sagde Tanja Fogh Jensen til TV2 ØSTJYLLAND i august 2020.

Færre fejl

Hun havde efter eget udsagn forsøgt at gøre opmærksom på, at tiden var alt for presset.

- Næsten ligegyldigt hvem jeg gik til, så kunne de ikke rigtigt hjælpe mig. Så vidste jeg faktisk ikke rigtigt, hvad jeg skulle gøre, siger Tanja Fogh Jensen.

image00003

Læs også

Vicevært hjælper unge flygtninge på rette spor: - De føler sig udenfor

Men det ændrede sig hurtigt efter hendes offentlige opråb.

- De lyttede rigtig meget. Det overraskede mig, hvor hurtigt tingene blev forsøgt ændret, siger hun.

VIDEO: I dag er Tanja Fogh Jensen glad for at komme på arbejde igen, efter hun har fået bedre tid til hjemmebesøgene. TV2 ØSTJYLLAND er taget med på arbejde en dag i hjemmeplejen.

Hun fik igen den tid, der var nødvendig for at løse sine opgaver. Det betyder, at Tanja Fogh Jensen ikke længere bliver stresset, og at hun igen har tid til at udføre en pleje, hun mener er acceptabel.

- Der sker færre fejl. For når man har travlt, får man måske ikke lige tjekket op på alle de ting, man skal have tjekket op på. Det betyder, at borgerne er mere tilfredse, og vi er mere tilfredse, siger hun.

Et økonomisk løft

De ekstra minutter skyldes blandt andet, at ældreområdet i Syddjurs Kommune fik et løft i efteråret 2020, der indebar, at hjemmeplejen fik tilført 3 millioner kroner yderligere årligt.

Det blev muligt, fordi kommunen fik tilført flere penge fra staten. Men ifølge formand for Udvalget for sundhed-, ældre- og socialområdet i Syddjurs Kommune, Jan Fischer (S), skyldes det også Tanja Fogh Jensens kritik.

richard sørensen saxild strand

Læs også

Seniortilbud gav Richard noget at leve for: Nu skal stedet sælges

Derfor er han glad for, at hun turde råbe op om forholdene i hjemmeplejen.

- Det er det, vi politikere har brug for. Hvis der er nogle, der ved noget om det, er det hjemmehjælperne, siger Jan Fischer til TV2 ØSTJYLLAND.

Udvalgsformand Jan Fischer vil gerne have et endnu tættere samarbejde med medarbejderne i kommunerne, der ved, hvad der foregår.
Udvalgsformand Jan Fischer vil gerne have et endnu tættere samarbejde med medarbejderne i kommunerne, der ved, hvad der foregår.

Men hvorfor er det nødvendigt med et offentligt opråb fra en medarbejder, før der bliver lyttet?

- Vi kunne ikke forudse det på det tidspunkt. Vi var blevet pålagt at spare og troede, det var den rigtige beslutning. Men jeg er mand nok til at erkende, at det gik dårligt i første omgang, siger han.

Hvordan vil du undgå, at det bliver nødvendigt en anden gang?

- Vi skal blive bedre til at lytte til vores medarbejdere og tænke os godt om, før vi sætter noget i gang. 

En sjælden historie

Det er gavnligt, når medarbejdere som Tanja Fogh Jensen tør stå frem i medierne og offentligheden med kritik af deres arbejdsforhold, mener Roger Buch, der kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Man skal se medarbejderne som en enorm ressource, som ved en masse om, hvad der foregår. Hvis man vil lave god politik, skal man lytte, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Silkeborg Rådhus rådhuset byråd byrådet

Læs også

Skjulte penge i politik kritiseres – Nu prøver byråd at gøre noget ved det

Tanja Fogh Jensens historie fra Syddjurs Kommune hører dog til sjældenhederne, fortæller han.

- Der har været en klar tendens til at prøve at undgå, at medarbejdere udtaler sig til medierne i løbet af de seneste 10-15 år. Så siger man måske til medarbejdere, at de skal tænke sig godt om, før de udtaler sig.

Lars Møller

Læs også

Kommune vil splitte bofællesskab: - Hvor skal Lars nu bo?

Det sker ifølge Roger Buch for at passe på kommunens image. Men det er en farlig vej at gå, siger han.

- Hvis personalet ikke har modet til at gå imod, når en politiker kommer med en ide, får man ikke fakta frem. Og det giver dårlige beslutninger. Derfor skal man ikke prøve at lukke medarbejderne ned.

Samtidig må kommunerne godt stille sig kritiske over for medarbejdernes input, men det er vigtigt med en åben proces for at træffe de bedste politiske beslutninger, mener Roger Buch.

- Jeg synes, en nysgerrig indgangsvinkel fra de ledende politikere er den gode måde. Nogle gange skal medarbejdere tvinges, men det skal være i åben dialog mellem politikere og ledende medarbejdere på den ene side og menige medarbejdere på den anden side, hvor man lytter og er villige til at blive klogere, siger han. 

VIDEO: Se indslaget fra august 2020, hvor Tanja Fogh Jensen stod frem og fortalte om forholdene i hjemmeplejen.
Del
facebook mail

Mest sete

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

    Lør 14:35
  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

    Lør 16:57
  • Færdselsuheld i Viby 30.09.23

    Bil pløjede igennem skilte, hegn og ind i børnehave

    Lør 08:51
  • Mikkel glemte sin vinterdepression, da han hoppede i vandet

  • Budde

    Budde og budgettet: Midt i kampen om millionerne sprængte 'vejsidebomben'

  • Cykeloptog2 Still

    Så du lysparaden? 400 cyklister overtog trafikken i midtbyen

  • Trafik i Aarhus

    Aarhus bliver lukket land for 57.000 danske biler

  • Lars Eilertsen minkavler minkfarm mink Lystrup

    Nu kan minkavlere få erstatning hurtigere end der var lagt op til

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • 68009050-196e-4640-91f1-9c94f9b9ecb2

    Vild september bliver varmere end hele sommeren

  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

  • knivstikkeri Sønderskovvej

    46-årig mand anholdt efter knivstik

  • Færdselsuheld i Viby 30.09.23

    Bil pløjede igennem skilte, hegn og ind i børnehave

  • Benny Emil

    Da Kim Larsen døde, blev Benny Emil ked af det: Nu deler han sine følelser med alle

  • jes søgaard

    Professor: Regionen bliver snydt for milliardbeløb hvert år

  • det gamle rådhus Ebeltoft Rådhus

    Lukker ned: Ikonisk bygning skal renoveres

  • Psykiatri

    Psykiatrien erkender fejl efter dødsfald: - Det er stærkt, stærkt beklageligt

  • lystrup dashcam video

    Pige cykler ud foran bil - Henry fik sit livs chok

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet