Syge svaner fryser fast og dør på isen

På Mørke Mose har der de seneste dage ligget flere døde svaner på isen. Dyrenes Beskyttelse fortæller, at det formentligt skyldes fugleinfluenza og frost – og så har der været et rovdyr forbi.

OBS
Denne artikel indeholder billeder, der kan virke voldsomme eller ubehagelige for nogle.

Det vrimler i øjeblikket med svaner på Mørke Mose i Hornslet. Desværre ikke af den levende slags.

Flere svaner har nemlig måttet lade livet på den tilfrosne sø, og det har efterladt et uhyggeligt syn af sønderrevne og blodige svaner på den hvide sne.

Forklaringen på de mange døde svaner skal ifølge Dyrenes Beskyttelse findes i den fugleinfluenza, der i øjeblikket er i landet:

- Jeg mener ud fra billederne, at der er tale om et rovdyr, der har fået fat i dem og har spist af dem. Det kunne godt tyde på, at der har været noget fugleinfluenza i dyrene.

- Men det er svært at sige ud fra billeder, siger Camilla Skovgaard Jensen, der er teamchef i Dyrenes Vagtcentral hos Dyrenes Beskyttelse, og har set de billeder, der er bragt her i artiklen.

Der har højst sandsynligt været et rovdyr forbi de døde svaner på Mørke Mose.
Der har højst sandsynligt været et rovdyr forbi de døde svaner på Mørke Mose. Foto: Øxenholt Foto

Hun vurderer, at svanerne nok har været døde, da rovdyret fandt frem til dem, da der ellers ville have været spor efter modstand at se på billederne.

Også den hårde frost, der indtil nu har kendetegnet vinteren i år, spiller ind:

- Det er helt normalt, at en svane ligger på isen og slapper af og sparer på kræfterne om vinteren. Der kan de ligge forholdsvist trygt væk fra mennesker og dyr. Det sker, at svanens brystfjer sætter sig fast til isen, men en rask svane kan godt rive sig fri.

Et rovdyr har formentlig fået fat på svanerne på Mørke Mose, efter de var døde.
Et rovdyr har formentlig fået fat på svanerne på Mørke Mose, efter de var døde. Foto: Øxenholt Foto

- Problemet opstår, når svanen er syg og svag, som nogle af dem er nu på grund af fugleinfluenza. Så har de ikke kræfterne til at rive sig fri af isen, og jo flere kræfter den bruger til at komme fri, jo færre kræfter har den til at bekæmpe sygdommen, fortæller Camilla Skovgaard Jensen.

En rask, voksen svane kan ligge oven på isen i op til 1,5 måned uden vand og mad, da den sparer energi ved at ligge stille indtil maden igen, er tilgængelig. 

Når der er kastet brød eller andet ud til svanerne, vil de ofte ikke være interesseret i brødet. Dette skyldes, at det kan kræve mere energi af svanen at bevæge sig over til brødet og dernæst fordøje det, end hvis den forholdt sig i ro.

Sådan ser man, om svanen er rask, når den ligger på isen

Glødende telefoner

De mange uger med hård frost har fået telefonerne til at gløde hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. 

I søndags havde centralen den travleste dag nogensinde siden deres åbning i 2011 med næsten 500 opkald i løbet af dagen.

Her var flere dyr repræsenteret, men en stor del af opkaldene skyldes potentielt fastfrosne eller døde svaner rundt omkring i landet.

Flere svaner har måttet lade livet på den tilfrosne sø, og det har efterladt et uhyggeligt syn af sønderrevne svaner på den hvide sne.
Flere svaner har måttet lade livet på den tilfrosne sø, og det har efterladt et uhyggeligt syn af sønderrevne svaner på den hvide sne. Foto: Øxenholt Foto

Det mener Dyrenes Beskyttelse kommer af, at der er flere mennesker ude i naturen på grund af coronanedlukningen, og så den omtalte fugleinfluenza.

- På grund af corona-lockdown er der i øjeblikket rigtig mange mennesker ude i naturen. Det, kombineret med at vi i år ser flere syge svaner på isen på grund af fugleinfluenza, og at det er en hård vinter, betyder at folk ser de her svaner, bliver bekymrede og ringer ind, siger Camilla Skovgaard Jensen.

Danmark har siden anden halvdel af 2020 været plaget af fugleinfluenza. Svanerne er en af de arter, som er modtagelige for sygdommen, og derfor kan der lige nu ses markant flere syge og svækkede svaner end normalt.

Kan ikke tage dem ind til pleje

Normalt vil Dyrenes Beskyttelse tage svanerne ind og pleje dem på deres vildtplejestationer, hvis de er syge.

Men på grund af fugleinfluenzaen er det i øjeblikket ikke en mulighed.

I stedet arbejder Dyrenes Beskyttelse ud fra to mulige løsninger. Enten lades svanen være, og så får svanen en chance for selv at bekæmpe sygdommen. Om den klarer sig, afhænger af, hvor hårdt den er angrebet af sygdommen.

Eller også sender Dyrenes Beskyttelse en skytte ud, som kan nødaflive svanen ved at skyde den på op til 20 meters afstand, hvis det er sikkert at afgive skud.

En syg svane vil ligge med hovedet og vingerne på isen eller i sin afføring.
En syg svane vil ligge med hovedet og vingerne på isen eller i sin afføring. Foto: Øxenholt Foto

Ser man en svane på isen, er det først og fremmest vigtigt, at man selv lader den være, lyder det fra Camilla Skovgaard Jensen:

- Det er vigtigt, at man skelner mellem, hvad der er naturligt og unaturligt. Det er ikke unaturligt at en svane ligger på isen. Svanen er rask, hvis den ligger og kigger, pudser sig, men ellers ikke rør sig. En syg svane vil ligge med hovedet og vingerne på isen eller i sin efter afføring.

- Men uanset skal man endelig ikke hente svanen ind fra isen. Det er misforstået. Den bruger meget energi, hvis man begynder at hjælpe den, og den energi kan den så ikke bruge på at klare sig gennem vinteren eller bekæmpe sygdom. Hvis man er i tvivl, skal man i stedet ringe til vores vagtcentral, siger Camilla Skovgaard Jensen.

Sygdomstegn hos svaner


010321 Genåbning 17-18 VO.00_00_37_16.Still001

Første dag med genåbnede butikker: - Vi trænger til at komme ud

Lars Østergaard influenza

Overlæge: Om en uges tid kan smittetal begynde at stige

politi politibil politiet 112 udrykning

Parkeringsvagt hjalp folk ud af brændende bygning: Beboere sigtet for uforsigtighed

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen: Der kommer ændringer i vaccineprogram

Studstrupværket

Brand i varmeværk: 400 tons kul køres væk

Lige nu
Mette Frederiksen

liveblog COVID-19 LIVE: Konkret genåbningsplan ligger langt ude i fremtiden