Strømudfald bremser Djurs-rutschebane

Danmarks største og hurtigste rutschebane, Piraten i Djurs Sommerland, er i problemer fredag

En gruppe sommerlandgæster måtte fredag eftermiddag forlade Djurs Sommerland-rutschebanen Piraten fra toppen til fods. Et strømudfald fik forlystelsens sikkerhedssystem til at stoppe turen.

- Nu tjekker vi, hvad der præcist er sket, og så regner jeg med, at Piraten bliver startet igen. Gæsterne, der sad fast, måtte gå ned fra forlystelsen. Men det er ikke, fordi forlystelsen er havareret eller noget alvorligt, fortæller direktør for Djurs Sommerland, Henrik B. Nielsen, til tv2oj.dk.

Østjyske forlystelsesparker bruger millioner af kroner

Ifølge ham sker det ikke tit, at forlystelserne må stoppes, imens gæster sidder i vognene.

Fornuftig sæsonåbning

- Men der kan jo ske fejl på hele strømnettet, siger Henrik B. Nielsen.

Udover dagens fejl har det været en godkendt åbning på sæsonen, lyder det fra direktør. Djurs Sommerland havde sin første åbningsdag i lørdags.

Djurs Sommerland er Nordens bedste for 3. år i træk

- Der var vejret ikke alt for godt, men om søndagen og i de her dage er det blevet markant bedre, og det mærker vi. Gæsterne nyder, at solen og varmen er kommet, forklarer Henrik B. Nielsen.

Djurs Sommerland havde på forhånd en god fornemmelse af, hvor mange der ville kigge forbi de første dage. For en del har valgt at købe sæsonkort i forslag.