Stor papegøje spottet i Vestjylland: Kan være flugtfuglen fra Ree Park

Parken på Djursland mangler stadig en papegøje, efter flere fugle fløj væk i foråret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En blå papegøje blev lørdag spottet ved Skjern Enge i Vestjylland.

Det fortæller skjernbo Casper Spanner, der sammen med sine tre børn spottede den eksotiske fugle lørdag eftermiddag.

- Vi spottede en flok gæs og kunne så se en sjov farve i blandt, da de lettede, siger han til TV Midt Vest.

Nu er Skjern Enge et godt stykke uden for TV2 Østjyllands sendeområde, men meget tyder på, at fuglen har østjyske aner.

Der er en mulighed for, at det er vores. Vi har haft spottet den i noget tid på lokaliteten, hvor den holder til.
Jesper Stagegaard, direktør i Ree Park

Det fortæller direktør i Ree Park Jesper Stagegaard.

- Der er en mulighed for, at det er vores. Vi har haft spottet den i noget tid på lokaliteten, hvor den holder til, og geografisk er Skjern Enge inden for rækkevidde, siger han.

Fire på flugt

I Ree Park mangler de stadig en blå papegøje, efter flere papegøjer fløj væk tilbage i maj. 

I de efterfølgende uger blev flere af papegøjerne indfanget, men en enkelt er ikke vendt hjem endnu og har altså fløjet omkring som en fri fugl hele sommeren.

Det er papegøjerne her, der fløj væk i maj. / Foto: Ree Park Safari

- Vi har løbende fået meldinger om papegøjer omend ikke ret mange. Men nu, hvor bladene er blevet gule og falder af træerne, er den blevet visuelt tydelig og nemmere at se, for den gemmer sig faktisk ret godt mellem grønne blade, selvom den er blå, siger Jesper Stagegaard.

Han fortæller, at Ree Park har fået henvendelser så langt væk som Sjælland. Der viste ringmærkningen, at det ikke var deres papegøje.

Ikke på menukortet

Men i dette tilfælde er der altså en god chance for, at papegøjen er deres, og ifølge direktøren har de været på sporet af den i længere tid.

Ørnene kender ikke en blå papegøje som noget, de kan spise, så den er ikke umiddelbart på deres menukortet.
Jesper Stagegaard, direktør i Ree Park

- Vi har et godt samarbejde med en person, der hvor den overnatter, og så har vi en erfaren fuglemand, som forsøger at fange den, men den er sky, så det er ikke så nemt, siger han.

Papegøjen trives tilsyneladende godt i Danmark, selv om den naturligt hører hjemme under noget sydligere himmelstrøg. Det hænger blandt andet sammen med, at den ikke har ret mange fjender i dansk natur.

- Store ørne vil godt kunne tage den, men ørnene kender ikke en blå papegøje som noget, de kan spise, så den er ikke umiddelbart på deres menukort, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her