Sommerhuse i Syddjurs er ualmindeligt populære i år

Der er i år solgt tæt på 11.000 sommerhuse. Særligt i Ringkøbing-Skjern og Syddjurs er der solgt mange.

Der har været fart på salget af sommerhuse i 2020. Ved udgangen af august var der solgt tæt på 11.000 sommerhuse i årets løb, og det er flere end i hele 2019.

Der skulle altså kun gå otte måneder, før sidste års sommerhussalg blev slået. Det viser tal fra Boligsiden, der er ejet af de danske ejendomsmæglere.

Selv om boligmarkedet fortsat kører i et højt gear, er farten taget lidt af. Det fortæller Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom hos Nykredit.

- Der er samlet stadig betydeligt flere bolighandler end på samme tid sidste år. Vi ser så også, at det bremser lidt op, men der er fortsat god fart på, siger hun.

"Solidt privatøkonomisk fundament"

Når coronakrisen ikke har slået boligmarkedet ud af kurs, skyldes det, at det står på et "solidt privatøkonomisk fundament".

- Derudover har vi et meget lavt renteniveau (som gør det billigt at låne penge, red.) og udsigt til, at det fortsætter.

- Det holder samlet hånden under boligmarkedet, på trods af at den økonomiske usikkerhed er så høj i de her måneder, siger Mira Lie Nielsen.

Særligt i Ringkøbing-Skjern og Syddjurs har der været rift om sommerhusene.

I Ringkøbing-Skjern er der i år solgt 639 sommerhuse, hvilket er en stigning på 54 procent fra samme periode sidste år.

Endnu større er den procentvise stigning i Syddjurs.

Køber også lejligheder og huse

Her er solgt 518 sommerhuse. Det er 80 procent flere end sidste år.

Også markedet for ejerlejligheder og huse har været varm i årets første otte måneder, selv om temperaturen ikke har været lige så høj som for sommerhusene.

Der er solgt seks procent flere ejerlejligheder end sidste år, mens salget af villaer og rækkehuse er steget ni procent.

Boligøkonom Mira Lie Nielsen forventer dog kun, at farten tages let af boligmarkedet. Det skyldes, at der ikke længere er udsigt til stigende arbejdsløshed i efteråret.

Turisterne strømmede også til Djursland i sommerferien.
Skærmbillede 2021-04-14 kl. 13.01.26

Dropper udeservering: - Det giver ikke mening

kupdrgbdlsjhvtiimusm

Ny film om Hvidstengruppen: Nu har du chancen for at spille med

20210413161112343_1000

Aarhusiansk ejer forsvarer Nemlig.com - men ser med stor alvor på kritik

munkholm zoo fugl papegøje turistattraktion

Mand tiltalt for cyberangreb mod zoo'er og hjemmesider med dyresex

Grøn Koncert

Grøn Koncert annoncerer koncerter til sommer - tre er i Østjylland

IMG_9700

Se omdiskuteret historisk bygning blive revet ned

Dagens mest læste