Slip hunden løs ved Ebeltoft
Ny hundeskov i Egedal Skov
Nu kan du med god samvittighed slippe din hund løs. I hvert fald hvis du vælger at gøre det i Syddjurs Kommunes nye hundeskov i Egedal Skov ved Ebeltoft. Her er tre hektar bøgeskov er blevet indhegnet, så hundene kan boltre sig uden snor.
- Vi har gennem længere tid måtte konstatere et stigende problemer med løsgående hunde i både private og offentlige skove. Det skræmmer nogle folk og generer vildtet, siger Carsten Bech (B), formand for udvalget for Natur, Teknik og Miljø til lokalavisen.dk.
Han håber, at den nye hundeskov kan være med til at afhjælpe problemet, og understreger samtidig, at kommunen vil stramme op i forhold til de hundeejere, der ikke forstår budskabet, herunder politianmelde ejere med løsgående hunde.
Den nye hundeskov åbnes officielt onsdag 29. februar klokken 13.