Så er det slut: Ikke flere 1000-kronesedler i Jyske Bank

Hos Jyske Bank er det slut med at hæve 1000-kronesedler i løbet af de næste par måneder

Det skal være slut med sedlen, der prydes af Solvognen og Storebæltsbroen. I løbet af de næste par måneder er det nemlig ikke længere muligt at hæve 1000-kronesedler i Jyske Bank. 

Man er ved at ændre bankens pengeautomater, så de ikke kan udbetale sedlen. Dette er et forsøg på at gøre op med økonomisk kriminalitet og primært hvidvask.

- Vi oplever, at 1000-kronesedlerne er dem, der primært bliver brugt til kriminalitet. Derfor har vi vurderet, at dem kan man godt drosle ned for, vurderer Hanne Birgitte Møller, forretningsdirektør i Privat, Jyske Bank til TV2 ØSTJYLLAND. 

quote Vi oplever, at 1000-kronesedlerne er dem, der primært bliver brugt til kriminalitet

Hanne Birgitte Møller, forretningsdirektør, Privat, Jyske Bank 

I bankerne er der generelt ikke mange kasser, men de få der er tilbage, kan man nu ikke længere få udleveret 1000-kronesedlerne, og det samme vil snart være tilfældet i hæveautomaterne. Hanne Birgitte Møller fortæller dog, at banken fortsat kan modtage 1000-kronesedlerne. 

Benyt det digitale

Retten til at bestemme, hvilket udvalg af sedler, de danske kunder i de forskellige banker har, det kunne man måske tænke hørte Nationalbanken til. 

- Det kan man godt sige, men jeg tror på, at flere og flere af vores kunder, de benytter de digitale løsninger. Vi har muligheder for betaling via mobil og vores netbank. Langt det meste foregår digitalt, siger Hanne Birgitte Møller. 

Hun mener ligeledes ikke, at det kommer til at gøre noget for bankens kunder, at der forsvinder en seddel fra Jyske Bank, og den stadig er at finde i landets andre banker. 

quote Vi anbefaler generelt, at det er mere sikkert, at man betaler digitalt ved de store beløb

Hanne Birgitte Møller 

- Jeg tror i det hele taget, at kontanterne ikke længere er den primære betalingsmulighed. Vi anbefaler generelt, at det er mere sikkert, at man betaler digitalt ved de store beløb, fortæller Hanne Birgitte Møller. 

Om den slags beslutninger også betyder, at 500-kronesedlen må lade livet. Det tror forretningsdirektøren ikke sker i nærmeste fremtid. 

 - Det har vi ikke nogen planer om endnu, det er 1000-kronesedlen, som er det primære i det kriminelle miljø. Det er altså kun den, vi går efter lige nu. Og så tror vi da på, at vi er på vej mod et mere kontantløst samfund, men vi har ikke nogen aktuelle planer, forsikrer hun. 

hanne-knude-palshof_11

play Dyrlæger fravalgt: - Arrogant ikke at anerkende vores faglighed

Retten i Aarhus

Flugtbilist til betjent i retten: "Krammer?"

210621 Ny bane til Silkeborg VTR 1930 JESB.00_01_37_20.Still001

Krav fra SF: Fra Aarhus til Silkeborg på 25 minutter i tog

Skærmbillede 2021-06-21 kl. 12.28.56

play Vanvidskørsel er ikke en sjældenhed - nu handler borgmesteren

20160807-150047-2-1920x1281we

Festivalarmbånd omdannes til skosåler

Jakob Germundsson

play Jakob laver de bedste bier - vinder fornem pris

Dagens mest læste