TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
10. jun 2022, kl. 07:19
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Per Zeidler igen tiltalt for rufferi: Risikerer fængselsstraf

Den tidligere kommunalpolitiker, der blev dømt for at have arrangeret og tjent penge på gangbangs, skal igen for retten. Og anklagerne er de samme.

Per Zeidler skal igen i retten tiltalt for rufferi.
Per Zeidler skal igen i retten tiltalt for rufferi.
  • Laurits Bak Lyck
    Laurits Bak Lyck
    Lokalreporter i Syddjurs Kommune
  • Kristian Nygaard Jakobsen KRJA
    Kristian Jakobsen
    Lokalreporter i Syddjurs Kommune

Tre år efter sin dom for rufferi skal Per Zeidler nu igen for retten.

Den tidligere kommunalpolitiker i Syddjurs Kommune står ved Retten i Aalborg anklaget for på flere tidspunkter at have arrangeret og tjent penge på gangbangs, hvor flere personer har sex med hinanden.

Hvis det lyder bekendt, er det fordi, det var nøjagtig det, selvsamme Per Zeidler blev anklaget og dømt for i maj 2019.

Ifølge det nye anklageskrift gik der da også kun otte dage, fra han blev dømt, til han igen var i gang med at arrangere gangbangs. Anklageskriftet beskriver, at Zeidler blandt andet har arrangeret gangbangs på sin egen adresse i Mariagerfjord Kommune, ligesom det formodes, at nogle er foregået i kystbyen Øster Hurup.

Per Zeidler
Læs også:
Eks-politiker fortsætter trods dom: Tjener stadig på gangbangs

Går efter fængselsstraf

I anklageskriftet beskrives en lang række gangbangs helt tilbage til februar 2020, som Per Zeidler angiveligt har tjent penge på. Sagen skulle oprindelig have været for retten i januar 2021, men her meldte den tidligere politiker sig for syg til at kunne deltage via sin advokat.

Siden er der tilføjet endnu et forhold til anklageskriftet, fordi det angiveligt har vist sig, at Per Zeidler i maj 2020 har annonceret for seksuelle ydelser og arrangeret såkaldt seksuelle møder. I alt med en omsætning på 56.000 kroner, hvoraf han selv skal have modtaget 34.000.

Og nu er der altså en ny dato for sagen, der er planlagt til at køre ved Retten i Aalborg fra 13. til 16. juni Anklageren i sagen har på forhånd bekendtgjort, at man går efter en fængselsstraf til Per Zeidler.

Ifølge rufferiparagraffen straffes den, der driver virksomhed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, med fængsel indtil fire år.

Per Zeidler
Læs også:
Ekspolitiker tiltalt i ny sag om rufferi: Tjener stadig på gangbangs

Erkendte 73 gangbangs

Per Zeidler blev kendt som gangbang-politikeren, da han først blev tiltalt og siden dømt for rufferi ved Retten i Randers tilbage i 2019. Dengang lød dommen på seks måneders betinget fængsel.

I retten erkendte Zeidler og en anden mand dengang, at de havde arrangeret 73 gangbangs, hvor mænd kunne betale sig til at have sex med en eller flere kvinder.

Pengene gik både til de omtalte kvinder og til Per Zeidler og hans kompagnon, og derfor kunne de kendes skyldige i rufferi. Det formodes, at de tjente omkring 200.000 kroner på ulovlighederne.

Per Zeidler var i sin tid formand for familieudvalget og byrådsmedlem i Syddjurs Kommune Da sagen kom frem op mod kommunalvalget i 2017, sygemeldte han sig på ubestemt tid og trak sin lokalliste, Social Liberal Borgerliste, fra valget. Han trak sig efterfølgende helt ud af politik.

TV2 ØSTJYLLAND har forsøgt at få en kommentar fra Per Zeidler til den aktuelle sag, men han har ikke ønsket at stille op til et interview. Over for Ekstra Bladet har advokat Henrik Garlik tidligere fortalt, at Per Zeidler nægter sig skyldig i anklagerne.

facebook twitter mail

Mest sete

  • falske profiler samsø

    Svindlermysterie på lille ø fortsætter

  • Kirsten andersen

    Kirstens tatovering vækker debat: Overlæge mener, raske kan risikere at dø

  • Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Lort på bil i Galten

    Frustrerede beboere: Hvem smører lort ud over vores biler?

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • arriva tog

    Flere tog aflyst torsdag morgen

  • Slagter Kruse

    133 år gammel slagter lukker: Var prins Henriks favorit

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Kvickly

    Bager forventer snarlig genåbning efter besøg af mus

  • Dronningborghallen lukket

    Derfor blev sportshal lukket øjeblikkeligt

  • Kloge børn

    Ny skole for superkloge børn

  • retten i Aarhus

    Brutal vold mod kone: 38-årig udvist for voldtægt, psykisk og fysisk vold

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • AUH

    Regionen skal stå skoleret efter kræftskandale

  • håndjern

    Landets største sexshop taber pusten

  • pædagog

    Pænt nej tak: Kommunalt ansatte får ikke lov at beholde bededag

  • Kirsten andersen

    Kirstens tatovering vækker debat: Overlæge mener, raske kan risikere at dø

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok