Opdagede tyve - så angreb de med gummiged
En boligejer blev natten til mandag jagtet af to tyve, som han tog på fersk gerning.
6. mar 2023, kl. 12:44
Mere end 30 dage gammel
Mandag morgen klokken 04.26 opdagede en boligejer i Rønde to personer, der var i færd med at stjæle maskiner fra hans landejendom.
Normalt forsøger tyve at optræde anonymt, men disse to ankom i en gummiged og en traktor.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Ifølge ejerens forklaring til politiet udviklede det sig til håndgemæng, da han konfronterede de to tyve. Den ene af gerningsmændende sparkede ham, mens den anden forsøgte at køre ind i ham med gummigeden.
Manden kom ikke umiddelbart til skade ved overfaldet.
De to ukendte gerningsmænd flygtede efterfølgende fra stedet. Østjyllands Politi efterforsker sagen.