Øen Hjelm: Fredet fyr udbydes til salg

Snart bliver det muligt at erhverve sig et fredet fyr og en mindre del af den privatejede ø Hjelm i Kattegat.

Øen ligger omkring 10 kilometer sydøst for Ebeltoft, og er cirka 0,62 kvadratkilometer stor, og det er statens ejendomsselskab, der har fået til opgave at sælge fyrtårnet på øen.

Fyret har indtil nu tilhørt Søfartsstyrelsen.

Hjelm Fyr er ifølge hjelmoe.dk opført 1856 efter tegninger af arkitekt N.S. Nebelong.
Hjelm Fyr er ifølge hjelmoe.dk opført 1856 efter tegninger af arkitekt N.S. Nebelong. Foto: Freja Ejendomme

Øen Hjelm er blandt andet kendt for sin rolle i Danmarks historien som tilflugtssted for Marsk Stig, der døde på øen i 1293. Han var dømt fredløs i forbindelse med mordet på den danske konge Erik Klipping.

Selvom Freja Ejendomme først fornyeligt offentliggjorde, at man ville få en del af Hjelm til salg, så har der da også allerede været stor interesse for ejendommen, fortæller selskabets kommunikationskonsulent.

Det samlede grundareal, der sælges, er på i alt 17.950 kvadratmeter, og på grunden står altså et fyrtårn og flere tilhørende bygninger.

Søfartsstyrelsen skal drive fyr videre

Selvom ejendommen sælges, skal fyret drives videre:

- Det er vigtigt at vide, at fyret fortsat skal være aktivt. Derfor skal søfartsstyrelsen fortsat have adgang til at drive fyret videre, fortæller Thomas Endelt Andersen, kommunikationskonsulent i Freja Ejendomme, til TV2 ØSTJYLLAND.

Netop fordi at fyret fortsat skal drives videre, er man i Freja Ejendomme i gang med at se på ejendommens muligheder:

Freja Ejendomme sætter i alt otte matrikler til salg på øen.
Freja Ejendomme sætter i alt otte matrikler til salg på øen. Foto: Freja Ejendomme

Budrunde åbner

- Vi er ved at kigge på det videre samarbejde med Søfartsstyrelsen, og vi skal finde ud af, hvad der er muligheder for ejendommen, siger Thomas Endelt Andersen.

Og prisen?

- Det er så speciel en ejendom at prissætte, så vi planlægger i stedet at sætte den i budrunde, hvor alle interesserede kan byde ind, siger Thomas Endelt Andersen.

Budrunden vil blive annonceret inden for de kommende måneder.


Sanofi

liveblog COVID-19 LIVE: Fransk vaccine viser gode resultater

Tanja Lauenborg

Vil tilbage i politik

Bøgen er sprunget ud, men varmen lader vente på sig.

Foråret lader venter på sig: Det kølige vejr fortsætter

BTK Viby

Højgravid vinder DM i bordtennis

Trine Assentoft bostøtte

play Trine er udviklingshæmmet og må ikke få hjælp derhjemme

Syddjurs Kommune

Vigtigt smittetal stiger fortsat på Djursland

Dagens mest læste