Ny overraskelse en gang i måneden: Mia er en af de første tilmeldte

Syddjurs Bibliotek er begyndt at levere bøger til døren hos kommunens borgere. Indtil videre er 50 personer tilmeldt initiativet.

Udenfor Mia Brøggers dør bliver der én gang om måneden leveret en pose med en håndfuld bøger, som var det en måltidskasse eller andre populære abonnementstjenester.

Bøgerne har hun ikke selv valgt – det har derimod Syddjurs Bibliotek.

- Jeg synes, man bliver glad af at få sådan en pose ind ad døren. Man kan se, der er nogen, der har gjort sig umage med at finde noget godt læsestof, siger Mia Brøgger fra Tirstrup, der til dagligt arbejder som præst.

Hun er en ud af i alt 50 personer, der har tilmeldt sig et nyt initiativ fra Syddjurs Bibliotek, hvor man altså hver måned får en pose med nye bøger leveret.

Sidst Mia Brøgger fik leveret bøger, var det særligt Erling Jepsens bog Gramhavet, der fangede hendes opmærksomhed.
Sidst Mia Brøgger fik leveret bøger, var det særligt Erling Jepsens bog Gramhavet, der fangede hendes opmærksomhed.

Bogposen bliver placeret foran ens dør, garage eller hvor det ellers giver mening, så man undgår personlig kontakt af hensyn til coronavirussen. Den virus, der har sat hele projektet i verden.

- Det er et forsøg, og i første omgang er det et halvt år. Så må vi se. Der er mange af de her nye coronatiltag, som vi godt kunne tænke os at blive ved med, forklarer Rasmus Kudahl Kaae Munch, der er projektleder på Syddjurs bibliotek.

Ved hver levering har personalet på biblioteket udtænkt et tema. Ved denne levering drejer det sig om bøger og forfattere, der har sit udgangspunkt udenfor Europa.

- Jeg synes, det er spændende. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvilken rækkefølge jeg skal gribe dem an og læse dem i, lyder det fra Mia Brøgger, der dog ikke kan love, at hun når igennem dem alle, inden hun om en måned får en ny sending. 

Politiaktion

Stor politiaktion efter husspektakel lørdag aften - to personer anholdt

20201014-131336-A-1920x1277we

Regn, slud og snevejr over Danmark - her er der størst risiko for sne

Storegade Randers

Om halvanden uge åbnes der for udeservering, men restauranter siger nej

80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag

LINE JENSEN, KUNSTIGE NEGLE

play Line elsker kunstige negle: Former dødsstjernen på din fingerspids