Niårig i koma
Niårig pige ligger i koma efter et ildebefindende under et dykkerkursus i svømmehallen i Ebeltoft
11. feb 2011, kl. 15:12
Mere end 30 dage gammel
En niårig pige ligger i koma efter et ildebefindende under et dykkerkursus i svømmehallen i Ebeltoft. Det skriver P4 Østjylland.
Kurset var arrangeret af idrætsklubben Mols IF. Under pigens tredje dyk havde hun fra bunden af bassinet vist ok-tegn, men umiddelbart efter besvimede hun.
Pigen blev hurtigt hentet op og fik kunstigt åndedræt og behandling med en hjertestarter. Senere valgte lægerne på sygehuset at lægge hende i kunstigt koma for de kommende dage.
På pigens skole i Knebel har skoleledelsen fortalt eleverne om ulykken.