Musikalske stjerner fra Verdensballet til Møllerup Gods

Efter sommerens succes med Verdensballet på Godset kommer nu en julekoncert med musikalske stjerner

Efter et rekordstort antal gæster til denne sommers Verdensballet på Møllerup Gods, har godsejerparret Anne Sophie og Stig Gamborg besluttet sig for at prøve med en intim og stemningsfuld julekoncert med sangere og musikere fra Verdensballetten.

- Vi fik så god respons på arrangementet i sommer og tænkte, at vi kunne noget mere i det her format. Vi har ingen balletdansere med denne gang, men vi kan stadig præsentere de musikalske stjerner fra verdensballetten, som vil synge julen ind sammen med os, siger Anne Sophie Gamborg.

Verdensballet på godset

Stjerneviolinist og pianist

Til koncerten 25. november vil Jens-Christian Wandt, operasanger og konferencier ved Verdensballet på Møllerup Gods og operasangerinde

Andrea Pellegrini, synge julens kendte og elskede sange akkompagneret af den kendte engelske stjerneviolinist Charlie Siem og pianist Caroline Jaya-Ratnam.

Efter koncerten byder godsejerparret Anne Sophie og Stig Gamborg på et lille traktement med glögg, hvor det også vil være muligt at hilse på de medvirkende kunstnere.

Arrangementet afholdes over Herskabsstalden på Møllerup Gods, og bliver et mindre og eksklusivt arrangement med et begrænset antal billetter.

- Det er et unikt arrangement, hvor vi sidder tæt, og gæsterne kommer helt tæt på stjernerne, siger Anne Sophie Gamborg.

Julekoncerten er til fordel for organisationen Barndrømmen, som arbejder for kunst og kultur til alle.

Aarhus Universitet

Universitet til udvekslingsstuderende: Genovervej om I vil afsted

Eva Secher Mathiasen

Corona har ramt danskerne på psyken

Djursland Lilleskole

playDanmarks nok mindste friskole går konkurs

Museum Østjylland

play VIDEO: Kæmpe lager sikrer østjysk historie

john Møller Kørerlærer

play Alle køreprøver udsat igen: Kasper må se langt efter sit kørekort

hussalg til salg hus bolig boligmarked boligmarkedet ejendomsmægler

play Boligmarkedet tordner frem: Husene bliver flået væk i rekordfart