Kitesurfer taget af vinden - alvorligt kvæstet
En kitesurfer blev søndag taget af vinden ved Ebeltoft. Den 43-årige mand ligger i koma.
En mandlig kitesurfers søndagstur på bølgerne i Ahl ved Ebeltoft endte i et drama, da han blev taget af vinden og fløj fem meter op i luften og endte i et træ på stranden.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Læs også
Manden, der er 43 år og kommer fra Randers, blev alvorligt kvæstet ved ulykken. Han blev derfor fløjet med helikopter til Skejby for at blive behandlet for sine skader.
- Hans tilstand betegnes som kritisk, og han er lagt i kunstig koma, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi, Morten Hansen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Vagtchefen fortæller også, at der var flere andre ude og surfe i det område, som den 43-årige mand surfede i. Disse personer kom ikke noget til.
Mandes pårørende er underrettet.