Til skiltet os
skiller

skilt-alene--stort

Hun står i stalden ved sine heste, da telefonen ringer.

 

Er det er dig, der har taget skiltet ned? 

 

Endnu en journalist, tænker hun.

 

Ja, svarer hun.

 

Smatso.

 

Hvad siger du?

 

Smatso. Smatso, Smatssssoooooooo…

 

Hun lægger på.

 

Tænk, at nogen har brugt tid på at finde hendes nummer og så levere det budskab. Hun bliver bange.

 

Det her er begyndt at blive et mareridt fra Satine. Hun vil bare gerne af med det skilt igen.

 

Satine von Gersdorf er den ene af to hovedpersoner i en lille lokal historie, der bliver til en ophedet debat i hele landet. I centrum af historien står et hjemmelavet skilt. Med fire ord på.

 

Lad os hoppe et par uger tilbage. Til den handling, der er skyld i hele balladen.

Skilt sættes op

 

Klokken er fem om morgenen, og af de to kvinder, der er i bilen, er kun den ene sikker i sin sag. To skilte rumler i bagagerummet.

 

- Jeg tror, det er en dårlig ide. Folk bliver sure, siger kvinden, som er i tvivl.

 

Hun er Malene Høghs nabo. Malene er på en mission. Nok er nok.  

 

Malene parkerer bilen og får hjælp af naboen til at sætte skiltene op. De bruger strips. Alle, som kommer til og fra Helgenæs, kan se skiltene nu.

 

SÅ KØR DOG HJEM!

GOD TUR HJEM!

 

Det er påskelørdag, og Helgenæs er et turistland i en coronatid. Brugsen øger sin omsætning med 30 procent, og sommerhusene er fyldt op.

 

Men Mette Frederiksen har sagt, vi skal blive hjemme.

En folkevandring af bibelsk størrelse, en brugs og et fyr

 

I påsken er smittetrykket stadig på sit højeste herhjemme. Statsminister Mette Frederiksen har forståelse for, at man gerne vil i sommerhus, men ”vi har brug for at dæmpe rejseaktiviteten”.

 

Det vælter ind med sommerhusgæster og endagsturister i Brugsen. Klaustrofobien er begyndt at melde sig. Frygten for, at coronavirussen vil sprede sig til hele Helgenæs, vokser.

 

Godt nok er håndspritten og plexiglasset på plads, men ikke alle holder afstand. Brugsuddeler Melle Roed stresser og lufter sin frustration overfor nogle af kunderne.

 

- Vi havde en flok unge mennesker. De fik hele drønet. Jeg blev jo rasende gal på dem. De kaldte mig en sur gammel kælling, og jeg var sur. Jeg syntes heller ikke selv, det var sjovt.

 

Melle Roed går ud på lageret og trækker vejret. De unges opførsel er dråben, der får bægeret til at flyde over.

 

Ude i butikken står Malene Høgh og snakker med sin nabo. Det er langfredag, og de ryster på hovedet af det, de ser.

 

Familier, der handler sammen. Unge, som køber is og et par bajere og ikke holder afstand.

 

De fortsætter snakken over en øl hjemme ved naboen. Det er her, planen bliver lagt.

Forretningsmanden på den ene skulder – moralen på den anden

 

Hans Christian Minke er også hjemme. Han burde egentlig være i iskiosken ved Sletterhage Fyr. Han begynder altid sæsonen til påske. Men ikke i år.

 

- Danmark var ikke kun lukket ned. Danmark blev også lukket ud, siger han.

 

Minke er også øens fyrmester, formand for Sletterhage Fyrs Venner og næstformand i Brugsen. Men først og fremmest issælger.

 

- Forretningsmanden i mig overvejede at åbne butikken, men moralen på den anden skulder vandt – godt hjulpet på vej af min kloge hustru, siger han.

 

Sidste år omsatte han for 118.000 kroner i påsken. I år bliver omsætningen nul.

 

I stedet kan Hans Christian Minke fra sit hus se, hvordan der er kø i begge retninger til og fra Sletterhage Fyr.

helgenaes kort

- På et tidspunkt kontakter jeg myndighederne for at spørge, om det er muligt at regulere trafikken, siger han.

 

Herefter kommer politiet til Helgenæs flere gange i påsken.

Nogen burde lave et skilt

 

Mange af bilerne på vej til fyret kører forbi Malenes hjem. Hun står stadig ved naboen, hvor corona, turister og hele situationen bliver vendt.

 

Pludselig siger en af dem: Nogen burde lave et skilt.

 

Der er ikke langt fra tanke til handling.

 

- Jeg havde fået nok af folk, tror jeg. Det var pisseirriterende. Hvad er det, I ikke forstår? Det var et meget enkelt budskab, vi alle havde fået. Bliv hjemme. Jeg lavede skiltet i ren og skær impuls, siger Malene Høgh.

skilt

Den aften maler hun de to store skilte på sin terrasse. De er trekantede med rødt kant, sort skrift i versaler og med hvid baggrund. Det ligner et trafikskilt.

 

”Så kør dog hjem!” står der på det ene skilt. Det er ordene, som møder alle, der kommer kørende til Helgenæs.

 

Dem, som kører fra Helgenæs til Mols, får nogle pænere ord med på vejen. ”God tur hjem”.

To sjæle – én tanke

 

God tur hjem. Satine von Gersdorf studser over ordene, da hun lørdag morgen kører væk fra Helgenæs.

 

Hun skal ikke hjem. Hun skal til Knebel, hvor hendes heste er opstaldet.

 

Klokken 14.30 passerer hun stedet igen – denne gang på vej hjem mod Helgenæs.

 

Så kør dog hjem!

 

Satine kan ikke slippe skiltet fra sin nethinde. Hun parkerer bilen ved Brugsen og skriver et opslag i facebookgruppen Helgenæs Opslagstavlen.

 

Hun er administrator i gruppen, og hun når at godkende to andre indlæg. De er fra andre folk, der er trætte af så kør dog hjem-skiltet.

 

Mens Satine kører hjem fra Brugsen, vælter det ind med kommentarer.

 

- Det er bestemt ikke i orden

 

- En skændsel..... er der ingen som kan tage det ned?

 

Satine holder i indkørslen. Hun går ind, finder en tang og kører afsted igen.

 

- Et eller andet sted håbede jeg, at nogen havde været der og fjernet skiltet før mig, siger hun.

 

Da hun nærmer sig skiltet, genkender hun en anden bil, der holder tæt derved. Hendes mor har set opslaget og hastet afsted.

 

- Hun er eddermame sur. Jeg sagde noget med to sjæle, én tanke, til hende. Hun smilte lidt, men hun var sur på skiltets budskab. Sammen fik vi det hurtigt ned, og så fik vi det bag i min mors bil.

Melder sig ikke på banen endnu

 

Ingen ved endnu, at det er Malene Høghs skilte. Undtagen naboen og Malene selv.

 

Debatten kører på Facebook, og Malene er kommet i modvind. Det chokerer hende, at skiltet skaber så meget debat.

 

Måske er skiltet et slags symbol på det dilemma, alle på halvøen står i: Lysten til samvær kontra sundhedsmyndighedernes retningslinjer og regeringens anbefalinger.

 

- Vi har jo alle sammen fået at vide, at vi skal blive hjemme, og så er det alligevel stukket lidt af. Skiltets budskab er ligesom at få et slag over fingrene – måske er det derfor, de er blevet sure.

 

Malene afslører sig endnu ikke som skiltemaleren. Hun ser tiden an.

 

Nu skriver Mia Dam fra Kongsgårde en kommentar på Facebook. Mia er Malenes barndomsveninde.

 

Derhjemme oplever Malene, hvordan flere og flere, hun kender, kommenterer hendes skilt. Ned med det. Hvem har gjort det?

Kampplads for generaler og skiltemalere

 

Ikke langt fra Malene bliver Satine nu kontaktet af de første journalister. TV2 ØSTJYLLAND vil dække historien.

 

Hun har sit på det tørre, og hun vil gerne vise Helgenæs’ gæster, at skiltet ikke taler på vegne af hele halvøen.

 

- Det var på mandat fra en lokal gruppe, vi har herude, hvor der var opbakning til, at det ikke var noget, vi vil have stående, siger hun i tv-indslaget.

 

Hun forstår frygten, der ligger bag skiltets budskab. Helgenæs har en del ældre. Hendes egen mor er i risikogruppen.

 

Men ugæstfriheden, som skiltet signalerer. Det tolerer hun ikke.

 

Flere beskeder vælter ind, og kommentarsporet på Facebook er rødglødende. Lige nu er det mest kærlighed, Satine modtager.

 

- Hele den dag føler jeg mig hyldet som en folkehelt, siger Satine.

 

Helgenæs bliver nu til frontlinjen i et moralsk slag. Halvøen har før haft en frontlinje – i 1840’erne var det under Treårskrigen mod tyskerne.

 

Denne gang handler det om corona, COVID-19. Er du på holdet, der råber op, hvis dine medmennesker ikke lever op til de officielle anbefalinger? Eller på holdet, der nøjes med selv at leve op til reglerne?

 

Med skiltet bliver tingene sat på spidsen. Du skal vælge side.

 

Satine er ukronet leder af den ene fløj. Den anden fløj er endnu uden leder.

Det er mig...

 

Nu beslutter Malene sig. Hun hverken kan eller vil gemme sig bag skiltet mere.

- Hej Helgenæs og resten af verden. Jeg hedder Malene og jeg bor på Helgenæs.

 

Malene kigger ind i kameraet og holder en kort pause, inden hun fortsætter.

 

- Og det er mig, der har lavet skiltet.

 

Det er de første sætninger i en fem minutter lang video, Malene Høgh poster som kommentar på TV2 ØSTJYLLANDS facebookside.  

 

Budskabet har fået et ansigt, og mængden af artikler og kommentarer stiger. Nu er det Malenes tur til at få ros. Over 100 Messenger-beskeder, sms’er og opkald.

 

- Du har simpelthen så ret, skriver en dansk kvinde bosat i Spanien.

 

Malene bliver overvældet og rørt over opbakningen.

Respekt for Malene

 

Brikkerne begynder at falde på plads på Helgenæs. Nu giver det mening for dem, som kender Malene – og det gør rigtig mange på halvøen. Mange helboer sænker skuldrene.

 

Hun har boet der i 18 år, familien er oprindeligt fra Mols, ikke mange kilometer derfra. Malene har arbejdet som graver i seks år ved Helgenæs Kirke – et job, hvor hun har mødt mange lokale.

 

Tilbage i Dagli'Brugsen er Melle Roed ikke i tvivl. Skiltet var skarpt, men det ramte plet.

 

- Jeg synes sgu, det var i orden. Det må jeg nok ærligt indrømme.

 

Ved fyret er Hans Christian Minke uenig. Han oplever også fra tæt hold, hvordan Helgenæs sander til med turister nogle af dagene i påske.

 

- Det er ikke vores opgave at fortælle folk, hvad de skal og ikke skal. Det får de at vide på pressemøder af Mette Frederiksen og andre, så den løftede pegefinger var lidt voldsom, siger han.

 

Men han kender Malene og er ikke vred hende.

 

- Jeg har da selv stor respekt for Malene, og vi har trods alt ytringsfrihed, men det er klart, at når man ytrer sig på en hel halvøs vegne, så skal man være lidt mere varsom.

 

Historien er nu nået til Ekstra Bladet og B.T. Både her og på TV2 ØSTJYLLANDS facebookside går bølgerne så højt, at Helgenæs næsten mister forbindelsen til fastlandet.

 

Meningerne er mange. Både for og imod Malenes skilte. For og imod Satines nedtagning af dem. Kritikken af de to kvinder er højlydt.

En museumschef i ferieland

 

Satine vil gerne af med skiltene. Forskningschef ved Nationalmuseet Christian Sune Pedersen vil gerne have fat i dem.

 

Han er med egne ord ”en af de bavianer”, som er i sommerhus på Helgenæs i påsken. Da han kører forbi skiltene, bliver sommerferie til feltstudie.

 

Christian Sune Pedersen kommer senere tilbage for at tage billeder af skiltene, men Satine har allerede taget dem ned. Det stopper dog ikke museumsdirektøren.

 

- Skiltet giver udtryk for en debat, som er vigtig. Debatten handler om befolkningens fortolkning af, hvordan vi skal gribe coronasituationen an. Hvad skal vi lægge i budskabet om at holde afstand, og det er der alle mulige forskellige opfattelser af, siger han.

 

Gennem Christians museumsbriller er skiltets budskab hverken rigtigt eller forkert. Men skiltet er fysisk manifestation af den tid, vi lever i lige nu og her.

 

- Landets statsminister har igen og igen talt om samfundssind. Det interessante er, at skiltet kan ses begge veje. Folk, som er blevet forarget over skiltet, mener, at det ikke er samfundssind at sætte det budskab op. Andre mener at skiltet er samfundssind, fordi det beskytter lokalområdet.

Udvekslingen

 

Malene og Satine har, så vidt de ved, aldrig mødt hinanden. Selvom der kun bor 468 mennesker på Helgenæs, mindes de ikke at have set hinanden.

 

Det bliver Satine, der først skriver til Malene.

 

”Hej Malene. Det er stærkt, du står frem med din forklaring. Jeg er helt enig i dit budskab. Det er voldsomt herude – blot uenig i metoden.”

 

Malene svarer tilbage.

 

”Hej Satine. Ja, det fik hele Danmark så at vide. Jeg vil faktisk gerne have mine skilte tilbage.”

 

Den dag, Malene kommer forbi og henter skiltene, er Satine ikke hjemme. Satines mor og Malene ordner gidseludleveringen.

 

Museet jagter skiltene. Malene har selv planer med dem.

Til salg: Næsten ikke brugte

 

Årets sommerfest på Helgenæs er aflyst. Der bliver ingen tovtrækning mellem helboer og molboer. Ingen grisevæddeløb eller kokassebingo. Ingen boder med fadøl og grillpølser.

 

Der plejer også at være en auktion, hvor overskuddet går til forsamlingshuset, men det er også aflyst.

 

Malene sælger skiltene via ”Markedspladsen Jylland” på Facebook. Mindsteprisen er 1000 kroner, og skiltene ”har kun været i brug meget få timer”.

 

Skiltene er pillet ned, men debatten lever videre.

 

- Herude på Helgenæs har vi en regel, der siger, at når man køber noget for over 100.000 kroner, skal man give øl og pølser. Så hvis skiltene indbringer over 100.000, giver jeg øl og pølser til Helgenæs, det er et løfte herfra, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

 

En ven skynder sig at overfører 250 kroner til Malene. ”Til øl og pølser” står der i Mobile Pay-beskeden.

 

Malene piller dog salgsannoncen ned igen, da Nationalmuseet finder frem til hende. Hun er ikke i tvivl. Museet skal have dem.

 

De står godt nok endnu i Malenes skur, men til september kommer de på museum i København.  

Samler eller deler skiltet?

 

Hverken Malene eller Satine fortryder deres handling.

 

Satine er dog i tvivl, om hun ville tage skiltet ned igen, nu hvor hun har oplevet konsekvenserne. Den nationale debat og de mange hadefulde kommentarer spøger stadig. Hun føler ubehag ved tanken om skiltene.

 

- Jeg vil helt klart være på, hvis Helgenæs Stadsteater laver en satireforestilling eller komedie om det. Jeg håber, at vi om et par år sidder og kigger tilbage og siger: Hold nu kæft mand. Folk i hele landet fløj op i det røde felt på grund af en så lille ting som to skilte.

 

Malene tror ikke, at hendes skilt vil skabe en langvarig konflikt. Hun tror på, at debatten samler folk og Helgenæs fremfor at dele dem på sigt.

 

- Jeg håber på, at det her corona snart forsvinder, så vi alle sammen kan komme til at have det lidt rart igen. Vi trænger til lidt fest i gaden og få en normal hverdag igen.

 

Lige nu er skiltene symboler på coronatidens dilemma – eftertiden vil vise, om symbolerne deler eller samler Helgenæs. Deler eller samler nationen.

god-tur-hjem-skilt