Lufthavn runder milepæl
10-årig er Ryan Air-passager nummer to million
30. jan 2012, kl. 17:03
Mere end 30 dage gammel
Det irske lavpris flyselskab Ryan Air begyndte at flyve fra Aarhus Lufthavn d. 4. nov. 1999, i dag gik Ryan Air passager nummer to million gennem lufthavnen ved Tirstrup.
Det skete, da 10-årige Simon Tungelund fra Rønde mandag formiddag landede med Ryan Air flyet fra London Stansted. Den heldige passager fik både blomster og et par flybilletter til Mallorca.
I sommerhalvåret 2012 vil Ryan Air flyve til seks destinationer fra Aarhus Lufthavn, og lufthavnsdirektør Ole Paaske håber, at lufthavnen i fremtiden kan byde på endnu flere Ryan Air destinationer.
- En italiensk destination enten Milano eller Rom vil være rigtig spændende, siger Ole Paaske til TV 2 | ØSTJYLLAND.