Løb med designermøbler

Et indbrud i Hornslet kostede beboerne flere designermøbler

Foto: Google Maps

Et hus på Hornbjergvej i Hornslet blev fredag udsat for et indbrud, og det var ikke hvad som helst, tyven eller tyvene slap afsted med.

- Beboerne kom hjem cirka 14.15 og ser det, hvorefter de ringer til politiet, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Jens Rønberg til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Indbruddet er sket mellem klokken 9 om morgenen og klokken 14.15.

En rude i entredøren var knust, og der var stjålet en Arne Jacobsen stol, en Arne Jacobsen lampe, to PH lamper, en Verner Phanton Globe, et Piet Hein Elipse Spisebord og en grøn Charles Aimes gyngestol blandt andre ting.

I alt værdier for mange tusinde kroner, som er blevet stjålet fra de uheldige beboere i Hornslet. Politiet har ingen spor at gå efter i sagen.