Kraftig brand hærgede skur på Friland

Mandskabsvognen, der gik op i flammer, blev brugt af famile i forbindelse med husbyggeri. Heldigvis var de ikke i vognen.

En mandskabsvogn gik i voldsom brand i går aftes på det økologiske bosted Friland i Feldballe på Djursland.

Beredskab og Sikkerhed blev kaldt ud til branden lidt inden kl 20, efter en nabo havde set voldsomme  flammer fra vognen. 

Vognen havde været brugt af en familie, som er i færd med at bygge hus, men familien var ikke til stede i vognen, da branden brød ud. De sad uvidende til middag hos nogle andre naboer.

- Jeg vil sige, at det var en noget kraftig brand, der mødte os. Det var desuden en kompliceret brand, da skuret var af en dobbeltkonstruktion, der besværliggjorde slukningsarbejdet, siger Allan Frederiksen, der er indsatsleder hos Beredskab og Sikkerhed.

Branden var slukket omkring kl. 22, og der var ikke meget tilbage af mandskabsvognen. 

- Branden startede i køkkenet, men den præcise brandårsag er svært at sige noget om, da ilden tog det meste. Men et bud er, at det var noget elektrisk, siger Allan Frederiksen.  

Mathilde Sjuusk rapper

play VIDEO: Mathilde kedede sig under corona - så hun begyndte at rappe

060321 Senfølger Marathonløber 1930 VTR.00_02_09_00.Still001

play Smittet for et år siden: Joan er stadig hæmmet af senfølger

Smukfest

play Aflyste festivaler presser teltleverandør i knæ

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: Andet tilfælde af brasiliansk variant fundet i Danmark

COVID-19 corona test forum horsens

513 nye smittede med coronavirus

Museum jorn udendørs udstilling corona

Desperate efter at vise kunst: Museum placerer udstilling i vinduerne, så den kan ses udefra