Købte seks biler: Konen bliver sur
Rigmanden Kurt Daell var egentlig kun med for at se på, men endte med en overdådig indkøbsliste
Der var lørdag stor auktion nær Ebeltoft, da rigmanden Henrik Frederiksen solgte sin samling af veteranbiler.
En af dem, der er meget begejstrede for den slags, er Kurt Daell, der er ejer af Harald Nyborg og Jem & Fix.
Men faktisk var han slet ikke kommet for at købe. Det gik dog ikke helt som planlagt.
- I dag har jeg købt seks biler, og jeg havde regnet med, at jeg skulle have nul biler med hjem, så min kone bliver meget overrasket og måske lidt vred, siger Kurt Daell.
- Hun siger, at vi ikke har plads til dem, og det er helt rigtigt, jeg får et pladsproblem, griner han.
Så er de dyre biler under hammeren
Men hvorfor købe seks biler, når man hverken har plads eller havde regnet med, at man skulle have nogen med hjem?
- Det er jo ikke sund fornuft, der får en til at købe sådan nogle biler. Det er lidenskab. Og i lidenskab der tænker du ikke på pladsproblemer, siger Kurt Daell.
Du kan se hele interviewet med Kurt Daell i videoen øverst i artiklen.
Se desuden TV 2 | ØSTJYLLANDs program om "Den store bilauktion" her