Kløvedal i ny bog: Jeg har ikke lang tid igen

Den 73-årige søfarer fra Ebeltoft afslører i ny bog, at han er ramt af aggressiv sklerosesygdom og ikke har lang tid igen

Søfareren og forfatteren Troels Kløvedal, der bor i Ebeltoft, er alvorligt syg og afslører i en ny bog, at han ikke har lang tid tilbage at leve i.

Det er lungesygdommen bronkiektasi, men især den sjældne og aggressive sklerosesygdom ALS, der har ramt 73-årige Kløvedal hårdt.

- At jeg skal dø er helt sikkert, og de fleste dør efter få år, men for mig er spørgsmålet, om det er om to måneder eller et halvt år, siger han ifølge BT i bogen "Modne Mænd" i et interview, der blev foretaget i juli.

Troels Kløvedals ture med skibet Nordkaperen har gennem årene ført utallige rejseskildringer med sig på tv og i bogform. Det er blandt andet blevet til tre jordomsejlinger med skibet.

De senere år er rejseaktiviteten blevet afløst af blandt andet flere foredrag, men dem har sygdommene tvunget ham til at indstille.

ALS angriber nerveceller i hjernen og rygmarven og lammer langsomt kroppen.

Selv om Troels Kløvedal siger, at han er afklaret med at skulle dø, har udsigten til at blive lam og lide i den sidste tid fået ham til ændre holdning til aktiv dødshjælp.

- Jeg kan godt finde ud af det at dø. Det har min livserfaring hjulpet mig med, men at skulle blive lam først, det kan jeg ikke acceptere, og derfor har jeg også skiftet til holdning til aktiv dødshjælp, siger han i "Modne Mænd", der udkommer senere denne uge.

- Før syntes jeg, at lovgivningen var ok, men i dag synes jeg, at man skal have ret til at dø, når man vil. Hvorfor skal man igennem alle de grufulde lidelser, der ligger i en lammelse, når man alligevel snart skal dø, siger Troels Kløvedal ifølge BT.

VIDEO: Troels Kløvedal fik sidste år besøg af TV 2 | ØSTJYLLAND i programserien "Mit Andet Jeg".  Udsendelsen kan ses her.

 

Float Studio

Lukket fire gange af politiet: Nu forklarer ejer, hvorfor han bryder coronareglerne

Hund i sne

Udbredt sne over store dele af landet i nat

Sundparken Horsens ghetto

play 124 boliger rives ned: - Det er spild af penge

Vagn Christensen, Hovedgård Lokalråd

play 46 år uden togstop: Nu intensiverer tidligere stationsby kampen for at få toget tilbage

20200424-133559-L-1920x1280we

Doping og narkotika: Østjyllands politi finder stor gevinst på rockerborg

Lige nu
test corona covid-19

liveblog COVID-19 LIVE: Partier og organisationer efterlyser genåbningsplan for skoler