- Jeg vil ikke løbe fra aftale
V-politiker bryder med parti på grund af ny aftale
Man skulle ellers tro, at Venstres byrådsmedlemmer var glade for, at partiet nu står til at få borgmesterposten i Syddjurs Kommune - men sådan er det ikke for alle.
Jørgen Brøgger (V) har været medlem af byrådet i 12 år og har været en trofast Venstre-politiker, men nu siger han stop. Han vil ikke længere bakke op om partiet efter borgmesterkuppet i går eftermiddag:
- Jeg kan ikke løbe fra en aftale. Jeg har altid holdt ved mine beslutninger, og det troede jeg også, at Venstre gjorde. Jeg troede simpelthen ikke, at det her kunne lade sig gøre, siger Jørgen Brøgger til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Konstiueringsaftalen, som blev indgået på valgnatten, pegede på Jesper Mathiesen (S) som borgmester, men nu står Venstres egen Claus Wistoft til at få posten.
Jørgen Brøgger indrømmer, at aftalen, som pegede på Jesper Mathiesen, ikke var hans første valg, men at han valgte at bakke op om den alligevel:
Se: Kup: V tager borgmesterposten
- Jeg slog i bordet og sagde, at hvis vi går med i den aftale, så skal vi også holde den, siger Jørgen Brøgger til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Efter bruddet med Venstre, regner Jørgen Brøgger med at fortsætte som løsgænger i byrådet.