- Jeg har talt til mit græskar hele året

Globetrotteren Nina Tin Rasmussen er igen i år med i Tivoli, når Danmarks største græskar skal findes

02:07

Nina Tin Rasmussens græskar vejer over 200 kg.

1 af 2

I weekenden afholder Tivoli i København sit ottende DM for kæmpegræskar, og globetrotteren Nina Tin Rasmussen fra Mørke deltager igen.

I 2014 fik hun en andenplads med sit græskar på 247,6 kilo og måtte se sig slået af vindergræskaret på 276 kilo. I år har det kølige vejr drillet, så Nina Tin Rasmussen tør heller ikke satse på en vindertitel i 2015. Men hun går stadig op i dyrkningen med liv og sjæl:

- Det er så morsomt at se det vokse. Og den udfordring at få det til det - det er ikke så nemt. Det er en sport. Jeg vil endda sige, det er en ekstremsport at lave så store græskar.

- Det er en ekstremsport

Opskriften på græskar i den vægtklasse er ikke kun gødning. Det er også omsorg:

- Jeg har gået og snakket til det hele året og sagt: "Kom så!" Jeg har sagt godmorgen til det hver morgen, givet det gødning om formiddagen og lukket ned for det om aftenen.

Dyrkningen af det store græskar startede for otte måneder siden og var altså i dag klar til høst inden begivenheden i Tivoli. Vægten endte på 246,8 kilo, men det er ikke så solidt, som det kan lyde:

- Det er meget skrøbeligt sådan et. Og nu har jeg passet det siden februar eller marts måned. Så det må altså ikke kikse lige nu.

Du kan se, om det lykkedes at få flyttet det store græskar i videoen øverst.