Ingen giraffer i Ree Park
Eksotisk kvægsygdom spænder ben for at publikum kan se giraffen i Ree Park. Fire giraffer var ellers klar til parken.
Der ligger en europæisk karantænegrænse for den eksotiske kvægsygdom bluetongue lige syd for Djursland. Sygdommen smitter via et lille insekt og er ikke farlig for mennesker, men de små insekter kan føre sygdommen med sig fra klovdyr til klovdyr.
Derfor må man ikke flytte dyr rundt mellem de mindre zoner, som karantænezonen er opdelt i. Fire af girafferne stod ellers klar og skulle være kommet til Ree Park - Ebeltoft Safari, men et enkelt nyt udbrud af bluetongue ved den Tysk / Polske grænse har sat en midlertidig stopper for flytning af de store dyr.
- Det er simpelthen så ærgerligt. Vi er helt handlingslammet og uforberedt på den situation, som den eksotiske kvægsygdom har ført med sig, siger Jesper Stagegaard, direktør i Ree Park - Ebeltoft Safari.
Det er endnu uvist, hvornår publikum kan se girafferne i Ree Park.