Henning fejrede sin runde fødselsdag på skateramperne

Lige børn leger bedst, lyder en kliche. Sådan har Henning Buddig det ikke.

Henning Buddig skatede sig i weekenden ind i et nyt årti. Foto: Henning Buddig

Tarteletter til forret, oksesteg til hovedret og islagkage til dessert. Sådan kunne Henning Buddig sagtens have fejret sin fødselsdag søndag, hvis det ikke lige var fordi, at Henning er en lidt anden støbning end de fleste andre på sin egen alder. 

Søndag skatede han sig ind i sine 70'ere i Kraftværket Skatehal i Kolind med unge mennesker på skateboard og løbehjul om ørerne.

Læs også Nu kan du prøve Danmarks største skaterbane

Til daglig er han frivillig i hallen, og han kunne ikke forestille sig et bedre sted at fejre sin runde dag. 

- Der, hvor man har det bedst, med de venner, man har det sjovest med, det er da der, hvor jeg vil holde min fødselsdag, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Pigegruppe: Skateboarding er et frirum uden konkurrence

Pensionisten Henning Buddig er vant til at få spørgsmålet om, hvorfor det netop er skateboardet, han er hoppet på i stedet for at gå til crocket, gymnastik eller svømning. 

- Det undrer alle andre mere, end det undrer mig. Det kan godt undre mig, hvorfor der ikke er flere, der gør det, siger han og citerer filmkarakteren Krumme: 

- Der er ikke noget, der er svært, når man først får det lært, siger Henning Buddig. 

02:30

VIDEO: Se hele indslaget fra Hennings fødselsdag her.

Luk video

Læs også Nu kan du prøve Danmarks største skaterbane