Hanne turde ikke åbne munden: Nu vil hun hjælpe andre
Hvis du stammer, er voksen og vil have hjælp, er det ikke sikkert, din kommune vil hjælpe. Men det vil Hanne Larsen lave om på.
Det er tirsdag aften, og Hanne Larsen sidder klar foran computeren i sit hjem i Ryomgård på Djursland.
På skærmen dukker ansigter fra hele Danmark op. Der bliver hilst med et hej, men samtalen har flere pauser og forlængende ord end så mange andre.
Der skal være noget mere fokus på det at have et talehandicap
Alle har de det til fælles, at de stammer, og sammen har de startet en ny forening, Dansk Stammeforum.
- Vi synes, der skal være noget mere fokus på det at have et talehandicap og bedre hjælp i hele Danmark. Det er uanset, hvilken kommune du bor i, om du er barn, ung eller voksen, så skal man kunne få hjælp, fortæller Hanne Larsen.
I dag kan en kommune selv vurdere, om en voksen borgers talehandicap berettiger til at få hjælp af en talepædagog. Derfor kan det være meget forskelligt, om en person med talebesvær kan få hjælp.
Det er en katastrofe og et tab for samfundet
En opgørelse, som TV2 Østjylland har lavet blandt de ti østjyske kommuner, viser, at i tre ud af ti kommuner kan du først få hjælp med dit talebesvær, hvis det vurderes invaliderende nok.
I de resterende burde alle borgere kunne få hjælp, men de fleste kommuner fortæller, at det sjældent sker.
Befolkning, der stammer
4-5 procent af alle børn stammer.
Cirka 80 procent af børn stopper med at stamme før de bliver voksne.
Man mener, at 0,7-1 procent af voksne i den vestlige verden stammer. Ud af disse er 80 procent mænd.
Hos nogle opstår stammen efter en forsinket tale-sprogudvikling, mens den hos andre begynder efter en tidlig talestart. Stammen kan også begynde senere i barnets udvikling, især ved skolestart. Den begynder sjældnere i puberteten.
Stammen er uafhængig af social, økonomisk, kulturel og etnisk baggrund.
Kilde: Patienthåndbogen
Hannes nye liv
Hanne Larsen valgte i en alder af 53 år at begynde til talepædagog. Det er nu over et år siden, og det har ændret hendes liv radikalt.
- Jeg tør snakke i større forsamlinger. Jeg tør ringe op og bestille en pizza eller besvare et fremmed nummer. Jeg kan gå ind i en forretning, jeg ikke har været i før, købe det, jeg skal købe, fortæller Hanne Larsen.
Alt det turde hun ikke før. Også på arbejdet kan hun mærke, at hun bedre kan hjælpe sine kollegaer og har fået mod på flere opgaver.
Der sker en bevægelse for nogle af de handicap og sygdomme, som har været opfattet som børnesygdomme
Jesper Nielsen er Hanne Larsens talepædagog. Han har virkelig mærket, hvordan hun har udviklet sig, mens hun har fået hjælp. Han kan i sit arbejde se, hvilken forskel det gør for voksne, når de får hjælp til deres taleudfordringer.
- Det betyder jo sindssygt meget, fordi det kan være afgørende for, hvordan folks liv udvikler sig. Ville man have været underviser, men tænker, det kan jeg ikke, fordi jeg ikke kan tale flydende. Det er en katastrofe og et tab for samfundet, siger Jesper Nielsen, Talepædagog, Syddjurs Kommune.
Fra børnesygdom til hele livet
Hos Videnscenter om Handicap ser de foreningens kamp for lige muligheder som en del af en større bevægelse og opgør med fortidens tanker.
- Der sker særligt en bevægelse for nogle af de handicap og sygdomme, som har været opfattet som børnesygdomme, der er overstået i børnealderen. Det kan både være, det at stamme, men det kan også være ordblindhed eller ADHD, forklarer Dorte Nørregaard, centerchef ved Videnscenter om Handicap.
Men nu vil flere foreninger have dem anerkendt som en sygdom, der følger personen hele livet, og derfor er hjælpen nødvendig uanset alder.
Den østjyske folketingspolitiker fra Socialdemokratiet Leif Lahn Jensen stødte på Hanne Larsen og hendes mission under valgkampen.
Han blev overbevist om, at emnet skal mere i fokus.
- Jeg vil gerne hjælpe med at sætte der her højere op på dagsordenen. Den måde, jeg kan hjælpe på, er via mit netværk på Christiansborg og til andre politikere, hvor jeg vil få flere og flere til at tage emnet alvorligt, siger Leif Lahn Jensen.
