Freja skrev kærligt brev til Karlo - nu efterlyser han hende

- Jeg mødte dig i Djurs Sommerland i går, og jeg synes, du var sød, står der blandt andet i brevet.

Et opslag på Djurs Sommerlands hjemmeside bliver lige nu livligt delt og kommenteret. 

I Djurs Sommerland huserer nemlig en maskot ved navn Karlo, som for nylig blev noget rød i kinderne, da han modtog et håndskrevet brev fra en gæst. 

- Jeg mødte dig i Djurs Sommerland i går, og jeg synes, du var sød. Jeg savner dig. Jeg vil gerne snart besøge sig igen. Kys kys. Kærlig hilsen Freja, står der i brevet. 

I et opslag på Facebook efterlyser forlystelsesparken nu pigen, da der ikke er afsender på brevet, udover at det er skrevet af en pige ved navn Freja. 

- Karlo har modtaget det sødeste brev fra Freja og vil SÅ gerne sende en hilsen retur, skriver Djurs Sommerland blandt andet i opslaget. 

Har fortsat ikke hørt fra hende

Opslaget blev delt kort efter klokken 12.00 mandag, og har i skrivende stund 557 delinger, 111 kommentarer og knap 600 likes. 

Men Karlo har endnu ikke fundet frem til Freja, fortæller Henrik B. Nielsen, der er administrerende direktør i Djurs Sommerland, til TV2 ØSTJYLLAND. 

- Vi har eftersigende ikke fundet hende endnu, men der er mange, der gerne har ville hjælpe med at finde hende. Det kan vi se på det opslag, vi har lavet. Der er mange som kommenterer og deler, så på et tidspunkt håber vi, hun vender tilbage, for hun vil jo åbenlyst gerne besøge ham igen, siger han. 

Administrerende direktør i Djurs Sommerland Henrik B. Nielsen
Administrerende direktør i Djurs Sommerland Henrik B. Nielsen Foto: Djurs Sommerland

Og så kan det være, at de kan arrangere et møde, fortæller direktøren. 

- Hvis vi kommer i kontakt med hende, så må vi høre, hvad et er hun har været glad for ved Karlo, og så må vi finde ud af, om hun skal møde ham, når hun kommer igen. Det må vi se, når hun melder sig selv, afslutter han. 



20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

20210802-141713-L-1920x1079we

play Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

Dagens mest læste