Fra tæt på at uddø til 30.000 eksemplarer

Den var tæt på at uddø, men nu er den tilbage i Mols Bjerge. Den lille, kønne halvsnylter.

Den er faktisk lidt af en snylter. Men den beskrives også som lille og køn. Og fræk i farven. Gul og pink.

- Hvis man skulle plukke en lillebitte buket til en lillebitte poetisk vase, så ville jeg tage den med.

Mette Brunskov er frivillig i Nationalpark Mols Bjerge. Hun taler om blomsten "den kantede kohvede". Og selvom den ville gøre sig godt i en lillebitte buket i en lillebitte poetisk vase, så er der andre kræfter, som gerne vil forhindre det.

Mette Brunskov er en af de frivillige, som har været med til at redde den sjældne blomst. - Naturen er et drug, siger hun.
Mette Brunskov er en af de frivillige, som har været med til at redde den sjældne blomst. - Naturen er et drug, siger hun.

30.000

- Det må hun gerne, men vi anbefaler det ikke.

quote Chancen for at man finder den i naturen er næsten lig nul

Jens Reddersen, biolog, Nationalpark Mols Bjerge

Sådan siger biolog Jens Reddersen, Nationalpark Mols Bjerge. For selvom den er lille, køn og populær, så er den også sjælden. Faktisk har den været ved at uddø og forsvinde helt fra naturen. Men i Mols Bjerge har den fået nyt liv. Det kan man blandt andet takke de frivillige for.

Nyeste optælling viser omkring 30.000 eksemplarer i Mols Bjerge.

- Chancen for at man finder den i naturen er næsten lig nul. Jeg hujede rundt på sekretariatet og råbte "har I hørt, har I hørt?", lyder det med begejstring i stemmen fra Jens Reddersen.

Biolog Jens Reddersen er en glad mand. Den kantede kohvede ser nemlig ud til at have fundet grobund igen i Mols Bjerge.
Biolog Jens Reddersen er en glad mand. Den kantede kohvede ser nemlig ud til at have fundet grobund igen i Mols Bjerge.

Halvsnylter

Blomsten er særligt smuk midt på sommeren. Den trives dårligt i skyggen af brændenælder, skvalderkål og andre lignende planter, så de frivillige har ryddet det af vejen. Til ære for den lille, kønne halvsnylter. For det er den også. Halvsnylter.

- Den suger sukker og næringsstoffer ind i planten og udnytter græsset. Det er halvunikt, konstaterer Jens Reddersen.

Ingen af kantet kohvedes egenskaber er vist sådan helt unikke, men det gør ikke noget. For den er her. I Mols Bjerge. Takket være de frivillige.

KantetKohvede-frø_tages_af_myre-LW
Foto: Lasse Werling
KantetKohvede_blomst_Strandkær_LW
Foto: Lasse Werling
KantetKohvede_vfod_glEg-LW
Foto: Lasse Werling