Forslag: Nej tak til renset lort og kloakvand på markerne

Socialdemokratiet i Syddjurs ønsker at begrænse mængden af spildevandsslam på landmændenes mark. Lokal landmand og Venstre er helt uenige.

Når du skyller ud i toilettet og vasker dit tøj, så ender resterne som gødning på en mark i Østjylland.

Men nu vil Socialdemokratiet i Syddjurs Kommune sætte en stopper for det.

- Vi ønsker et forbud mod udbringning af slam på vores marker, hvis det er muligt i forhold til lovgivningen, siger socialdemokraten Anita Søholm, medlem af natur,- teknik- og miljøudvalget.

spildevandsslam

Om det teknisk er muligt, bliver for tiden politisk behandlet i udvalget og i byrådet, men uanset udfaldet af det juridiske arbejde, er holdningen fra de lokale socialdemokrater klar.

- Vi er generelt bekymret for vores drikkevandsressourcer og vores sundhed, siger hun.

Ekspert: - Brug det med sindsro

En førende ekspert på området er dog helt uenig. 

- Så længe man overholder grænseværdierne fastsat af myndighederne, kan man med sindsro køre det her slam ud på markerne, siger seniorforsker John Jensen fra Bioscience ved Aarhus Universitet.

Han har forsket 25 år i spildevandsslam, rensningsprocesser og det kemi og de tungmetaller, som kan være i slammet. 

John Jensen er seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Univeristet
John Jensen er seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Univeristet

Han er på ingen måde bekymret for, at landmænd bruger spildevandsslammet. 

- Det er helt legitimt at pålægge et forsigtighedsprincip, men man skal være meget bevidst om, at det kommer med en pris, siger John Jensen og uddyber:

- Det er værdifulde ressourcer, vi ikke tilbagefører til marken. Som vi så skal erstatte af andre gødningsformer, som også kommer med risikoelementer.

Vandværkerne: - Vi skal beskytte vores grundvand

Hos Danva, der organiserer danske vandselskaber og spildevandsselskaber, er holdningen dog klar. 

Spildevandsslam skal ikke spredes ud i nærheden af grundvandsboringer. 

- Det er ud fra et forsigtigshedsprincip, siger direktør Carl-Emil Larsen og peger på, at de blandt frygter, at medicinrester eller det nyligt opdaget PFOS kommer ned i grundvandet i for store mængder:

- Man ved i realiteten ikke helt, hvad der er i spildevandsslam.

Intet slam på malkemarker

Langt de fleste kommuner fragter spildevandsslam ud på markerne, men blandt andet i Aalborg Kommune ønsker man ikke at gøre det.

Derfor får den store cementfabrik Aalborg Portland kommunens spildevandsslam og brænder det af. For udover at være god gødning, har slammet også en god brændselsværdi.

Rent lavpraktisk kan Aalborg Kommune ikke forbyde landmænd at modtage spildevandsslam fra rensningsanlæg i andre kommuner, men der bliver ikke brugt spildevandsslam fra kommunes egne rensningsanlæg på markerne. 

Landmand: - Jeres spildevand er min biogødning

En af de landmænd, som lige har fået kørt spildevandsslam ud på sin mark, er Jacob Hougaard fra Ørum på Djursland.

- Det er spredt ud på den hvedemark her, som blev sået for en uge siden. Man kan tydeligt se, at afgrøden har fået noget at leve af, siger han.

Han er ikke bekymret for at modtage spildevandsslammet, som han kalder for biogødning. 

spildevandsslam

- Der findes ingen gødning som biogødning, der er så gennemtestet. Så længe de overholder de skrappe grænseværdier, har jeg intet problem med at bruge det, siger han og fortsætter:

- Jeg synes, det er imod den politiske dagsorden at brænde det af. Det koster CO2, og vi får ikke genanvendt de gode ressourcer, vi har. 

Derfor er dit toiletskyl god gødning

Landmand Jacob Hougaard får penge for at tage imod slammet, og det bliver kørt ud af andre, som har erfaring med at håndtere den præcise dosering. 

I alt bliver der udledt 8.000 tons spildevandsslam på marker i Syddjurs Kommune, viser et nyt notat fra Syddjurs Spildevand. 

Langt det meste stammer fra andre kommuner og kommer via Egå Rensningsanlæg. Det er kun ved rensningsanlægget i Marbæk og i Knebel, at spildevandsslammet køres direkte ud på de djurske marker. 

Venstre vil fortsat have det på markerne

Mens Socialdemokratiet vil have undersøgt, om der kan indføres et helt eller delvist forbud, er Venstre i Syddjurs Kommune imod den tilgang.

quote Tanken om, at vi kan have en gødningsform uden nogle former for giftstoffer er utænkeligt. Der vil være restelementer – kunsten er at sikre koncentrationerne ikke er for høje, så de ikke skader miljøet.

John Jensen, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Gunnar Sørensen, som selv er landmand og modtager af spildevandsslam, mener, at markerne er den nemmeste og mest miljørigtige måde at komme af med slammet på. 

- Det er et restprodukt, som vi skal af på et eller måde. Jeg tror, at jorden er et bedre filter end at brænde det af og føre røgen op gennem en stor skorsten, siger Gunnar Sørensen (V).

Denne hvedeafgrøde får spildevandsslam - også kaldet biogøding.
Denne hvedeafgrøde får spildevandsslam - også kaldet biogøding.

Hvad med beskyttelse af grundvandet?

- Spildevandsslammet er stærkt kontrolleret, og jeg tror ikke, det udgør et problem for grundvandet. 

Miljø-Dan er for: Lokale partikammerater er imod

Umiddelbart er regeringens politik, at der skal mere og ikke mindre spildevandsslam ud på markerne.

Et af alternativerne til markerne er at brænde slammet, men det er skidt, mener klimaminister Dan Jørgensen (S).

Dan Jørgensen mener, at der skal mere slam ud på markerne, i stedet for at det brændes.
Dan Jørgensen mener, at der skal mere slam ud på markerne, i stedet for at det brændes. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

I fagbladet DANSKVAND udtaler han oktober sidste år:

- Med klimaftalen (juni 2020 red.) har vi en klar ambition om, at der skal forbrændes mindre slam. Slammet skal i stedet ud på markerne, så kulstoffet kan bindes til jorden.

En holdning, der strider imod det lokale socialdemokratiske ønske. 

Anita Søholm er valgt for Socialdemokratiet i Syddjurs Kommune og sidder blandt i natur,- teknik- og miljøudvalget.
Anita Søholm er valgt for Socialdemokratiet i Syddjurs Kommune og sidder blandt i natur,- teknik- og miljøudvalget.

- Afbrænding af slammet er absolut heller ikke den bedste løsning, men det kan være, at vi bliver nødt til det i en kortere periode, siger den lokale socialdemokrat Anita Søholm. 

Så du er ikke enig med regeringen i, at vi bare skal have mere slam ud på markerne? 

- Nej, det er jeg ikke. De store mængder vi får bredt ud på vores marker nu, kan ikke være gavnligt for hverken drikkevandet eller borgerne.

Hvad er alternativet?

- Jeg håber, at vi kan ty til nye teknologiske løsninger, siger Anita Søholm.

Ekspert: - Ingen gødning uden giftstoffer

Konkret er Syddjurs Spildevand ved at se efter andre metoder. Blandt er der en række forsøg igang ved Aarhus Vands rensningsanlæg ved Marselisborg, hvor man varmebehandler slammet og fjerner langt mere kemi. 

I procestanken på Knebel Renseanlæg foregår hovedrensningen af spildevandet med tilsætning af ilt, iltfrizoner og omrøring. Allerede her kan man se, hvordan vandet bliver rensere, så slammet falder til bunden.
I procestanken på Knebel Renseanlæg foregår hovedrensningen af spildevandet med tilsætning af ilt, iltfrizoner og omrøring. Allerede her kan man se, hvordan vandet bliver rensere, så slammet falder til bunden.

Alligevel mener seniorforsker John Jensen fra Aarhus Universitet, at markerne lige nu er det bedste sted for spildevandsslammet. 

For hvis afgrøderne ikke får det som gødning, skal de gødes på anden vis.

- Tanken om, at vi kan have en gødningsform uden nogle former for giftstoffer er utænkelig. Der vil være restelementer – kunsten er at sikre, at koncentrationerne ikke er for høje, så de ikke skader miljøet, siger han.