Forhøjet bonus på vej til solcellenaboer som Heidi: - Ingen kompensation kan dække tabet
Naboer til solceller og vindmøller kan fra årsskiftet 2021 se frem til en forhøjelse af den årlige kontante bonus, de modtager. En ringe trøst mener naboerne selv.
I den østjyske by Nimtofte på Djursland er borgerne lige nu ved at samle underskrifter, der har til formål at stoppe opførelsen af en kæmpestor solcellepark på markerne rundt om byen.
De mener, at en solcellepark på markerne rundt om byen vil tage det sidste liv ud af den lille by, der på grund af utroligt høje fjernvarmepriser og et stort antal lejere i forhold til ejere i byens boliger, allerede er døende.
En af de borgere, der står bag underskriftsindsamlingen, er Heidi Silkjær. Hun bor omringet af de marker, der nu skal plastres til med fire og en halv meter høje solceller.
- Uanset hvilket vindue vi kigger ud af, så vil vi kunne se de der solceller. Og dyrelivet forsvinder med sikkerhed også fra vores naturskønne område her, siger Heidi Silkjær til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Det er ejerne af Møllerup Gods ved Rønde, der står bag den kommende solcellepark i Nimtofte. De har opkøbt en gammel gård i Nimtofte, så de kan bruge jorden til solceller. En gård, der tidligere tilhørte Heidi Silkjærs svigerfar.
- De har kun købt gården for at lave solceller her, så hvorfor har de ikke bare gjort det, på deres egen jord. De gider da heller ikke se på dem, så hvorfor skal vi. De har ikke engang spurgt os, der skal leve med udsigten, siger Heidi Silkjær.
Forhøjet bonus til naboer er intet værd
Regeringen indgik onsdag en bred aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet om en forhøjelse af den kontante bonus til tætte naboer til solceller og vindmøller. Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
Bonusordningen giver naboer, der bor i en afstand svarende til mellem fire og otte gange møllehøjden af en landvindmølle og naboer med mindre end 200 meters afstand til større solcelleanlæg ret til en skattefri bonus.
Bonussen skal betales af dem, der har opstillet vindmøllerne eller solcellerne, og beløbet er baseret på en andel af værdien af produktionen fra anlægget. Dermed vil beløbene variere fra anlæg til anlæg på grund af varierende produktion og varierende elpriser.
Læs også
Forhøjelsen betyder, at naboer til vindmøller i gennemsnit får 6.500 kroner om året, hvis de bor i nærheden af en landvindmølle, mens naboer til solcelleanlæg i fremtiden kan se frem til gennemsnitligt at få ubetalt 2.500 kroner om året. En aftale ministeren er glad for.
- Vindmøller og solceller er helt afgørende for at indfri vores ambitiøse klimamål. Men de er ikke altid populære blandt naboer. Derfor er jeg glad for, at vi endnu en gang er blevet enige om at gøre forholdene for naboerne til fremtidens landvindmøller og solceller bedre, siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i pressemeddelelsen.
Men den bonus til tætte naboer giver netop de tætte naboer ikke meget for.
- Det er et fuldstændig latterligt beløb. Der er slet ikke nogen kompensation, der kan dække vores tab. Vi har den smukkeste natur og dyreliv i baghaven, men det forsvinder, og så kan vi aldrig sælge vores hus, siger Heidi Silkjær.
Hvor skal solcellerne være?
På TV2 ØSTJYLLAND har vi den seneste tid sat fokus på opsætningen af solceller, og der er i den forbindelse opstået en stor debat om, hvor solceller hører til i vores samfund.
Spørger man Heidi Silkjær og mange af de andre borgere i Nimtofte, så skal det i hvert fald ikke være der.
- Jeg er helt med på, at solceller er rigtig fint, men de skal ikke stå her. Ikke så tæt på en by, der i forvejen er ved at dø. Der er ikke nogen, der køber huse og grunde, der ligger klos op og ned ad solceller, siger Heidi Silkjær
Læs også
Også Stine Riemann fra Samsø, som vi på TV2 ØSTJYLLAND skrev om tidligere på ugen er utilfreds med, at markerne i hendes baghave skal plastres til med solceller.
- Det er uinteressant. Det er dødt landskab. I stedet for glæde og ro ved grøn og bølgende natur, så vil jeg komme til at kigge på mørkt, glat, og glinsende industrielt landskab, siger Stine Riemann om udsigten til 64 hektar solcelleanlæg i baghaven.
Men hvis ikke, man må sætte solceller op på marker på landet, hvor kan det så lade sig gøre. Det har Heidi Silkjær et par bud på.
- Det hører nok bedre til langs motorvejene eller på tagene af store industribygninger og den slags, så det ikke generer udsigten fra private boliger. Kommunen kunne jo starte med at have solceller på deres bygninger, siger Heidi Silkjær.
Læs også
Og selvom Heidi Silkjær ikke har de store forudsætninger for at vurdere den slags, så har hun alligevel fat i noget, der møder opbakning fra professionel side.
Vi kunne nemlig på TV2 ØSTJYLLAND tidligere på ugen fortælle, at professor i planlægning og vedvarende energi ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, også finder det problematisk, at så mange solcelleanlæg bliver placeret på marker på Djursland.
- Hvis vi fortsat placerer dem ude på marker, vil de fylde meget i folks bevidsthed, og det vil også̊ i nogle tilfælde optage god landbrugsjord, siger Brian Vad Mathiesen til TV2 ØSTJYLLAND.
Det største problem ved at placere alle de solceller på Djursland er dog ifølge ham, at den strøm, de producerer, ikke skal bruges på Djursland men transporteres til større byer som eksempelvis Aarhus, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Han foreslår derfor, at man gør sig mere i at sætte solceller op i storbyerne som netop Aarhus på eksempelvis store industritage, så man ikke skal transportere strømmen, men derimod producerer den, hvor den alligevel skal bruges.
- En developer vil i dag ikke opleve nogen nævneværdig forskel på, om de placerer solceller på en industribygning tæt på Aarhus eller på en mark på Djursland. Det er en skævvridning, fordi det alt andet lige er dyrere for samfundet at transportere strømmen fra Djursland til Aarhus end at producere den i Aarhus, siger Brian Vad Mathiesen.