Fødevarestyrelsen lukker ulovligt østjysk hjemmeslagteri

Fødevarestyrelsens Rejsehold har sent tirsdag beslaglagt kødprodukter fra dyr, der er slagtet under uhygiejniske forhold i et parcelhus i Trustrup på Djursland.

Tre grisekroppe, et rullepølsekogeri og et røgeri med bacon og griseører.

Det var, hvad mødte Fødevarestyrelsens Rejsehold, da de sent tirsdag kom på uanmeldt besøg i garagen til et parcelhus på Århusvej i Trustrup på Djursland. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Slagteriet er ikke registreret hos Fødevarestyrelsen, og der er dermed ikke ført den lovpligtige kontrol med dyreslagtningen og håndteringen af hygiejne, nedkøling og skadedyrssikring.

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med ejerne af huset på Århusvej, og de vil hverken be- eller afkræfte, at de har drevet slagteri.

Dog siger de, at det er for meget sagt at kalde det et slagteri, og at de slet ikke ejer en garage, men derimod en carport.

Ifølge Fødevarestyrelsens pressemeddelelse er selve slagtningerne sket på lokale landbrug uden den lovpligtige dyrelægekontrol, og det kan derfor ikke afvises, at dyrene var syge, da de blev slagtet.

Derudover skriver Fødevarestyrelsen, at ejeren af slagteriet tidligere er blevet fradømt retten til at drive fødevarevirksomhed. Og at han oplyser, at han har slagtet mellem 10 og 15 grise samt en ko.

Fødevarestyrelsen opfordrer alle, der har købt kødprodukter fra det ulovlige slagteri på Århusvej i Trustrup til straks at smide varerne ud, da de kan være sundhedsskadelige.

Camilla Tatari

playUdsatte opdager ikke kræft – nu vil Camilla knække koden

Frost frostgrader koldt is iskoldt

Varmerekorden der fik kolde fødder til sidst

AC Horsens

Horsens får sæsonens første sejr i østjysk lokalopgør

Munkholm Zoo Milo og Lars

play Far og søns zoologiske eventyr: Køber brunstig kamel og hundredvis af dyr

Adventskranse

Sådan ser jeres adventskranse ud

Covid-19 LIVE
corona test podning

liveblog 93 ud af 98 kommuner er over bekymringsgrænsen: Samsø har et af de højste smittetal