Fem skoler i Syddjurs ramt af coronasmitte

På en skole er 15 elever smittede, mens der er tale om mindre smitteudbrud de resterende fire.

Flere skoler er i øjeblikket ramt af coronasmitte i Syddjurs Kommune. 

Chef for Børn og Læring i kommunen, Per Larsen, oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at det drejer sig om i alt fem skoler, hvor Marienhoffskolen i Ryomgaard er hårdest ramt:

- Her er 15 elever smittede, og det er koncentreret omkring 3. årgang på skolen, siger Per Larsen.

Smitteudbruddet berører i alt fem klasser, som er hjemsendt til fjernundervisning. Derudover er 15 lærere og andet personale også blevet sendt hjem, fordi de er kategoriseret som nære kontakter.

De øvrige ramte skoler er Molsskolen, Ebeltoft Skole, Mørke Skole og Hornslet Skole. Her er der ifølge Per Larsen tale om relativt små smitteudbrud med få smittede per skole.

- Der er lidt mere smitte her efter genåbningen. Vi får jo også testet flere, og det er nok også medvirkende til, at flere er positive. Det er nok det billede, vi ser, der er i gang, siger Per Larsen om situationen.

Vil trække på erfaringer fra Hornslet Skole

Syddjurs Kommunes sundhedsberedskab følger situationen på skolerne i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed. Ifølge Per Larsen er det målet at undgå total nedlukning af én eller flere skoler:

- Børnene trænger simpelthen til at komme i skole igen. Det hele sker selvfølgelig i tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne, og vi går ikke på kompromis med sikkerheden, siger Per Larsen.

I april var Hornslet Skole ramt af et smitteudbrud, hvor 17 medarbejdere og flere klasser blev sendt hjem. Per Larsen fortæller, at skolen er på vej tilbage i normal gænge, og det er blandt andet erfaringer herfra, der skal hjælpe kommunen med at stoppe smitten på de øvrige skoler:

- Det, vi har gjort i Hornslet, betød, at vi undgik at lukke hele skolen, siger Per Larsen.

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

20210802-141713-L-1920x1079we

Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

Endelave ø færge

Nu kommer der nye gratis færgeruter: Her kan du få gratis billetter

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

20161201-184147-3-1920x1079we

Kvinde truet med køkkenkniv på åben gade: Nu er 20-årig anholdt og sigtet

Dagens mest læste