Far og datter på aftendyk: - Det var rigtig fedt

Det rige dyreliv langs Djurslands kyst opleves bedst i de sene aftentimer. Sara Harbo og hendes far havde en fantastisk oplevelse, da de var på aftendyk.

Forventningens glæde stråler ud af 10-årige Sara Harbo.

For hun skal på aftendyk sammen med sin far og forhåbentlig se rigtig mange fisk - og særligt er hun på udkig efter en bestemt art.

- En fladfisk, fordi de er så flotte, når de er flade, siger hun.

- Måske også en havørred, siger hendes far, Nikolaj Harbo.

- Og de der tunger, dem vil jeg også gerne prøve at se, tilføjer Sara Harbo.

10-årige Sara Harbo har prøvet at snorkle om aftenen på Hawaii, hvor hun så en rokke.
10-årige Sara Harbo har prøvet at snorkle om aftenen på Hawaii, hvor hun så en rokke.

En ny verden under vand

70 procent af jordens overflade er dækket af vand. Dykker du først under, åbner der sig en helt ny verden. Især hvis du bevæger dig ud på de sene aftentimer.

Selvom der er en særlig ro om aftenen, er der alt andet end kedeligt under overfladen. De fleste af dyrene er nemlig aktive i mørket og søger ind mod det lavere vand.

Far og datter er som to små brikker i et stort, maritimt puslespil.
Far og datter er som to små brikker i et stort, maritimt puslespil.

Det er rammerne for en turistattraktion på Djursland, hvor Nationalpark Mols Bjerge byder på aftendyk med lygter. Far og datter er fra Frederiksberg, men er lige nu i sommerhus på Djursland. 

Så mens solen går ned bag vandet ved vindmøllerne ved Ebeltoft Færgehavn, går far og datter håbefulde ud på deres første aftendyk sammen.

Og med ét er de på jagt efter livet under havoverfladen.

Livet er lettere at komme tæt på i mørke

Efter godt et kvarter i vandet, skal der lys til, hvis de skal blive ved med at spotte fisk. På vej efter undervandslygten har Sara Harbo luft til at give en status på dykket:

- Vi har set sådan nogle fjæsinger. Og megastore krabber, siger hun.

- Og så nogle små fladfiskeyngel, som suser af sted. Nu håber vi på, at vi ser det lidt større nu. Og at vi måske også kan fange nogle, siger Nikolaj Harbo.

Far og datter var trukket i våddragterne, så de kunne holde varmen under vand.
Far og datter var trukket i våddragterne, så de kunne holde varmen under vand.

Det er andet år i træk, at Nationalpark Mols Bjerge arrangerer guidede snorkelture om aftenen forskellige steder langs Djurslands kyst. Her har nationalparken 28 kvadratkilometer maritim nationalpark.

- Når mørket kommer, bliver vi skjult i mørket, og så ser de kun lygten og så kan vi komme tættere på. Der er også mange af arterne, som kommer tæt på land sidst på aftenen, og det er simpelthen for at komme tættere på, siger projektleder Thomas Stampe Petersen.

quote Det var meget sjovere, end jeg havde forventet

Sara Harbo, Frederiksberg

Minderne hænger ved

Sara Harbo og hendes far svømmer videre i det mørke hav, lige indtil klokken nærmer sig 23, og det er tid til at komme op.

- Det er gået rigtig godt. Vi har fundet søstjerner og en masse fjæsinger, siger hun.

Fik du set fladfisk?

- Ja, vi så to fladfisk her til sidst, siger Sara Harbo.

Lygterne bliver lagt væk, men minderne har allerede brændt sig fast hos 10-årige Sara Harbo.

- Det var meget sjovere, end jeg havde forventet, siger hun.

Håber du så, dine søskende kommer med næste gang?

- Nej, ikke rigtig, griner Sara Harbo.

Hun fortæller, at det var rigtig fedt at have en tur alene med sin far. 

Hvis du har lyst til at se nærmere på, hvad der rører sig under overfladen, så arrangerer Nationalpark Mols Bjerge dykkerture, hvor både nybegyndere og øvede kan være med.

Se hele indslaget herunder.

70 procent af jordens overflade er dækket af vand. Og dykker du først under, åbner der sig en helt ny verden op – og særligt hvis du bevæger dig ud på de sene aftentimer. Det er rammerne for en nyere turistattraktion på Djursland, hvor Nationalpark Mols Bjerge byder på aftendyk med lygter. Og vi fulgte en håbefuld ung pige og hendes far på deres første aftendyk.
Trafikulykke Grenåvej

Efter bil landede på to andre biler: Bilist sigtet for narkokørsel

Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Bøfsandwich

I foråret vandt Jesper prisen for Danmarks bedste bøfsandwich: Nu er det stukket helt af

Småfest

play Første dag med Småfest: Rammerne er mindre, men festivalstemningen er i top

Dagens mest læste