TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
13. jul 2021, kl. 17:15
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Eventyrer ror fra Norge til Danmark: - Jeg keder mig, når jeg er derhjemme

Han vil helst være på farten, nyder at udfordre sig selv og er lidt af en skibsnørd. Norske Bjarte Vestøl har krydset Kattegat i en træjolle, fordi han ikke kan lade være.

Bjarte Vestøl har indtil videre roet over 800 kilometer i jollen Silje på sin tur fra Norge til Danmark.
Bjarte Vestøl har indtil videre roet over 800 kilometer i jollen Silje på sin tur fra Norge til Danmark. Foto: Fregatten Jylland
  • medarbejderfoto nada
    Nanna Dam
    Lokalreporter i Syddjurs Kommune

Han er 63 år, næsten pensionist, lidt af en skibsnørd – og så har Bjarte Vestøl et væld af ekspeditioner i bagagen.

Nu kan han tilføje endnu en til samlingen.

I en traditionel norsk træjolle ved navn Silje har han i de seneste par måneder tilbagelagt over 800 kilometer kun ved hjælp af sine armes kraft.

310521 Verdens mindste krydstogt L DIGI
Læs også:
Nu kan du vinde et krydstogt i Det Østjyske Øhav

Han har nemlig roet fra Norge til Danmark, hvor han netop har lagt til ved Fregatten Jylland i Ebeltoft. 

- Det er en fysisk udfordring. Jeg må kæmpe for hver en meter, men jeg trives, siger Bjarte Vestøl til TV2 ØSTJYLLAND. 

Aldrig langt fra Silje

Turen starter den 20. maj i Kristiansand, hvor den norske eventyrer bor, og skulle egentligt være stoppet ved den svenske grænse. Men Bjarte Vestøl er utrættelig.

- Da jeg nåede grænsen, havde jeg lyst til mere, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Derfor griber han endnu en gang årene og fortsætter turen mod Danmark. Her runder han København, hvor EM-euforien suger Bjarte Vestøl ind ad de københavnske kanaler.

quote
Jeg lærer mig selv at kende, når jeg presser mig selv, og lærer, hvor grænserne går både fysisk og mentalt. Jeg bliver stærkere af sådan en tur og tåler lidt mere modgang.
Bjarte Vestøl, norsk roer

Derfra fortsætter han mod Roskilde Fjord og siden Sjællands Odde. På hver en havn møder han venlige danskere, der byder på kaffe og tilbyder ham en overnatning.

- Jeg møder nogle hyggelige mennesker og en utrolig gæstfrihed alle steder i Danmark.

Selvom det er hyggeligt, at de spørger forretrækker Bjarte Vestøl at sove tæt ved jollen Silje. Derfor slår han oftest det medbragte telt op i nærheden af havnen.

Her sover Bjarte Vestøl, mens han ligger til i Ebeltoft Havn.
Her sover Bjarte Vestøl, mens han ligger til i Ebeltoft Havn. Foto: Privatfoto

Sjællands Odde bliver sidste stop, inden han begiver sig ud for at krydse Kattegat.

En 51 kilometers sejlads på åbent hav.

Liv eller død

Bjarte Vestøl fortæller begejstret om livet til søs i en jolle, som for de fleste er uforståeligt. Her trives han. Selvom nogle dage er hårdere end andre, foretrækker han at have gyngende grund under fødderne.

- Når jeg sidder derhjemme, keder jeg mig, siger han.

Tidligere har Bjarte Vestøl roet 3000 km langs den norske kyst. Billedet her er fra hans igangværende tur.
Tidligere har Bjarte Vestøl roet 3000 km langs den norske kyst. Billedet her er fra hans igangværende tur. Foto: Oddvør Við Garð Johannesen (privatfoto)

De fysiske udfordringer, som Bjarte Vestøls sejlads byder ham, tager han med ophøjet ro. Faktisk er det dem, der drager ham og gang på gang lokker ham afsted på ekspeditioner og langture.

- Det handler om udfordringen i at komme fra A til B. Her må du tage valg som kan betyde liv eller død, hvis du fejler. Du får erfaring og ser, at selvom det er farligt, så mestrer du det.

Men hvorfor er det tiltrækkende?

- Jeg lærer mig selv at kende, når jeg presser mig selv, og lærer, hvor grænserne går både fysisk og mentalt. Jeg bliver stærkere af sådan en tur og tåler lidt mere modgang.

20170706-183204-L-1920x1283we
Læs også:
Kaptajner sigtet for spiritussejlads: Tissede på en anden fiskers båd

På hans lange ture bliver han mindet om, hvor godt et liv han har i Norge.

- Og så er det en billig måde at holde ferie på. Jeg bruger jo ikke noget brændstof, griner han.

Sover på åbent hav

Da Bjarte Vestøl begiver sig ud på Kattegat, er vejret roligt og tillader, at han kan tage en lur i båden i løbet af de 13,5 times roning.

Sådan gør han på de lange stræk, hvis vejret er til det. Han opbygger rutiner med ti timers sejlads efterfulgt af en halv time på øjet, og sådan fortsætter det, indtil der er land i sigte.

Det er der 51 vuggende kilometer senere, hvor han lægger til i Ebeltoft tæt ved Fregatten Jylland.

Både vejret og udsigten var upåklagelig, da Bjarte Vestøl krydsede Kattegat.
Både vejret og udsigten var upåklagelig, da Bjarte Vestøl krydsede Kattegat.

Her går han nysgerrigt på opdagelse på det gamle krigsskib.

- Jeg er vældig interesseret i kystkultur, gamle skibe og historie. Og her har der tidligere været krig mellem Norge og Danmark. Det er stort, siger Bjarte Vestøl.

Talestrømmen fortsætter og tyder på, at han kunne bruge dagevis her. Men turen går videre.

IMG_6944
Læs også:
Campingvogn påkører lav bro

Herfra vil Bjarte Vestøl ro videre op langs den østjyske kyst, rundt om Skagen og mod Hirtshals, hvor han igen tager et langt, sejt stræk over åbent hav, når turen går hjemad mod Kristianssand – en hel del kilometer rigere. Og måske endda som en gladere mand.

- Jeg bliver mere fornøjet med tilværelsen på de her ture. Man ved ikke, hvor godt man har det, før man har mistet det.

Man kan følge Bjarte Vestøls videre færd og se, hvor han har været på linket her. 

facebook twitter mail

Mest sete

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • Tørke

    Efter ugers tørke: Vandværk indfører restriktioner

  • Asbest

    Beboere frygter flyvende asbest: Pludselig blev område spærret af

  • Royale på besøg i Aarhus

    Her er planen for dobbelt royalt besøg

  • storke storkeunger

    Særsyn: To storkepar har fået unger

  • Mikkel og ringen

    Uheldige Mikkel har mistet sin vielsesring for anden gang

  • skt hans

    Sankthansbålet hænger i en tynd tråd

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • Brandvæsen, 112, brandbil

    Lastbil med ild i ladet antændte flere brande

  • 20230606-203130-L-8640x5760ma

    Voldsom tørke presser vandværker

  • IMG_9707

    Politiet efter dødsulykke: Smal, snoet vej med dårligt udsyn

  • vejarbejde E45

    Vanvidsbilist blæste forbi vejarbejde - nu ryger bilen

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • Palle Lumby Holmsø Resort

    Palle er flyttet på spritnyt resort: - Jeg tror, det er et sted, man bliver yngre med årene

  • Liveblog
    frank drabssag

    Frank-sagen: De tiltale afgiver forklaring

  • Kirkestien Allingåbro

    Blotter på spil - to kvinder forulempet

  • f94fba05-a352-4cf6-b391-13a5fea9ac44

    Det solrige sommervejr fortsætter

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.