Endnu en markbrand
Omkring 1.000 kvm. område brændte ned
Flere østjyske landmænd har i øjeblikket travlt med at få høstet deres marker.
På en mark i Hornslet er landmanden formentlig glad for, at høsten allerede er i hus. Her udbrød der nemlig brand her til eftermiddag.
Ifølge Brand og Redning Djursland opstod branden klokken 15.12 på Ønbjergvej i Hornslet.
Da brandvæsnet nåede frem var et område på størrelse med en parcelhusgrund brændt ned. Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået:
- Det er svært at sige. Det kan være et cigaretskod eller et glas, som har fanget solens stråler, siger indsatsleder Allan Frederiksen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Markbranden blev slukket efter 20 minutters arbejde.
Også i Øster Tørslev ved Randers udbrød der i dag brand på en mark. Læs mere om historien ved at klikke her.