Efter 21 selvmordsforsøg: Svært at få den rette hjælp
Efter udskrivelse fra psykiatrien har Marie Norstved kæmpet for at få støtte til at komme på ret køl.
I halvandet år har Marie Norstved kæmpet for at få hjælp. Den rette hjælp, som passer til hendes diagnoser og behov.
Undervejs har hun 21 gange været akutindlagt efter selvmordsforsøg.
- Havde det rigtige tilbud været der i september 2019, da jeg blev udskrevet fra psykiatrien i Randers, havde jeg ikke været så dårligt fungerende, som jeg er i dag, siger Marie Norstved.
Hun er i sit eget hjem ved Rønde på Djursland. De seneste to uger har en frivillig fra Landsforeningen Autisme været hos hende i op til 14 timer hver dag.
- Vi kan ikke være vidner til, at hun måske overvejer at gå i medicinkassen med tanker om endnu et selvmordsforsøg uden at forsøge at hjælpe, siger Lena Rosenkilde fra Landsforeningen Autismes afdeling i Østjylland.
På halvanden uge har Lena Rosenkilde været 63 timer hos hende og derudover haft 49 telefonsamtaler med Marie Norstved.
Højt uddannet: Formår ikke at bade eller handle uden støtte
Den 36-årige Marie Norstveds situation er kompleks.
Selvom hun har klaret sig igennem en lang videregående uddannelse på universitetet, har hendes liv taget en drejning.
I dag er hun diagnosticeret med PTSD i svær grad, atypisk autisme og en mild grad af personlighedsforstyrrelser.
Lokalpsykiatrien i Rønde beskriver blandt andet, at hun ”har så lavt et funktionsniveau, at hun ikke formår at varetage basal egen omsorg som f.eks. at tage bade uden støtte, at handle ind, at lave mad til sig selv, at transportere sig til div. møder og samtaler uden støtte fra andre.”
Læs også
For Landsforeningen Autisme er det tydeligt, at Syddjurs Kommune ikke tilbyder den rette hjælp.
- Jeg er ikke en mirakelkur, men jeg har mødt Marie med autismespecifik viden. Jeg havde intet kendskab til Marie for halvanden uge siden, og alligevel er det allerede nu tydeligt, at hun profiterer af autismetilgang, regelmæssighed, døgnbemanding eller mange timers bemanding hver dag, siger Lena Rosenkilde.
Psykiatrien: Behov for døgndækket tilbud
Det sidste halvandet år er der to gange dagligt kommet bostøtte-ansatte fra Syddjurs Kommune for at hjælpe Marie Norstved.
Selv oplever hun, at den hjælp langtfra er tilstrækkelig. En vurdering, der bakkes op af flere faglige udtalelser i hendes sag.
Har du selvmordstanker?
Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.
Det er helt afgørende at dele sine selvmordstanker med nogen – og det hjælper ofte at få sat ord på svære tanker og følelser. Kender du ikke nogen, du kan dele tankerne med, eller tænker du, at du ikke vil være en belastning for familie eller venner, så kontakt en rådgivning.
Du kan ringe til Psykiatrifondens rådgivning på 3925 2525 – helt anonymt. Du kan også kontakte Livslinien på 7020 1201.
Kilde: Psykiatrifonden
På et statusmøde maj 2020 fremgår det, ”… at der stadig er et udækket støttebehov, hvorfor psykiatrien anbefaler bosted med døgndækket personale.”
Syddjurs Kommune velfærdsdirektør Katrine Axél svarer per mail til TV2 ØSTJYLLAND, at de i høj grad lytter til anbefalinger fra psykiatrien.
- På baggrund af dialog med psykiatrien og på baggrund af vores kendskab til borgeren, vurderer vi løbende om borgeren modtager den rette indsats, skriver hun og fortsætter:
- Det sker, at psykiatrien udtaler sig om en indsats på vegne af kommunen, som vi ikke kan efterkomme. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis psykiatrien har forventninger til, hvilke opgaver et botilbud kan løse. Brugen af botilbud kræver en afklaring af borgernes behov og diagnoser, som det kan være en længere proces at få afklaret.
Læs også
I midten af februar går det helt i hårdknude. Det kommer til en voldsom episode hjemme ved Marie Norstved. Hun blev fysisk overfor bostøtte-medarbejderne, som passiverer hende på gulvet og tilkalder politiet.
I godt en uge derefter kommer der ingen bostøtte-medarbejdere hjem til Marie Norstved, selvom behovet for støtte stadig var der.
- Dybt kritisabelt, mener Karin B. Nissen - en uddannet socialrådgiver, som Marie Norstved har hyret som sin partsrepræsentant og støtte i sagen:
- Marie Norstved reagerede den dag på halvandet års fejlslået hjælp, og selvom hendes reaktion kunne opleves uhensigtsmæssig, så er det kommunens ansvar som minimum at levere den hjælp, som de selv har viseret hende til.
Syddjurs’ velfærdsdirektør kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men:
- I sjældne tilfælde sker det, at der opstår en konflikt med en borger, hvor vi af hensyn til vores medarbejdere kortvarigt kan være tvunget til at afbryde de fysiske besøg, skriver Katrine Axél og uddyber:
- Men vi stræber efter at fastholde dialogen og få startet den tildelte støtte op igen så hurtigt som muligt. I de situationer holder vi kontakt med borgeren pr telefon, ligesom borgeren kan få adgang til telefonisk kontakt, når borgeren har behov for det. Vi har en rådighedstelefon, der også er tilgængelig aften og nat.
Bedre Psykiatri: Et generelt problem
Hos pårørendeforeningen Bedre Psykiatri oplever de generelt, at der kan være mangel på tilstrækkelig og kompetent hjælp, når mennesker bliver udskrevet fra en psykiatrisk sengeplads.
- Man skal vælge sin kommune med omhu, hvis man bliver ramt af psykisk sygdom. Der er stor forskel på, hvor dygtige kommunerne er til at yde den rette støtte, siger næstformand i Bedre Psykiatri, Ebbe Henningsen.
Han synes, det lyder uhørt, at Syddjurs Kommune ikke lytter til, at lokalpsykiatrien i Rønde og psykiatrien i Randers anbefaler et botilbud med døgndækket personale.
- Man siger aldrig begrundelsen højt, men ofte virker det til, at afgørelserne også har noget med økonomi at gøre. Det er dyrere at få borgere hen på bosteder, hvor der faguddannet personale, som står for opgaven, og som er der døgnet rundt, siger han.
Hjælp måske på vej
Hos Psykiatrien i Skejby er der lige nu 14 særlige sengepladser til personer med længerevarende behov. 10 af dem er ledige.
Det tilbud kunne Marie Norstved godt se sig selv i midlertidigt.
- Hver gang jeg har haft et møde med nogle fra kommunen, har jeg nævnt det, og jeg har nævnt det for bostøtterne, som også kommer fra kommunen og som gerne skulle få skrevet notater om, hvad jeg giver udtryk for, siger hun.
Indtil nu er det ønske blevet afvist af Syddjurs Kommune, men efter halvandet års kamp er Marie Norstved nu blevet indstillet til en af de særlige pladser.
Det er hun grundlæggende glad for, men hun er også bekymret for, hvad det ender med.
- Jeg har mistillid til kommunen. Alt, hvad kommunen har gjort det seneste halvandet år, har der været en bagtanke med, føler jeg. Kommunen har ikke en tilstrækkelig viden om autisme til at kunne forstå mine problemer, og jeg frygter, at der kommer afslag på indstillingen til de særlige pladser, siger hun.
Det er ikke et billede, som Syddjurs Kommune kan genkende.
- Generelt indstiller vi til de særlige pladser, når en borger har et behov og en sygdom/diagnose, der falder indenfor målgruppen for særlige pladser, og vi anser tilbuddet for at være den rette løsning, skriver velfærdsdirektør Katrine Axél per mail:
- Det kan være en længere proces at nå dertil, fordi det kræver en diagnose, som det kan tage tid at stille. Undervejs vil vi normalt prøve andre tilbud først.
Formentlig blev der i går onsdag set på, om hun får en af de særlige pladser i psykiatrien. Det skete i det såkaldte visitationsforum.
Ankestyrelsen: Sagen skal gå om
Marie Norstved har også forsøgt at få plads på et midlertidigt botilbud, som kan hjælpe hende til at få struktur, så hun senere kan bo i eget hjem igen.
Det afviser Syddjurs Kommune 9. juni 2020, hvorefter Marie Norstved klager til Ankestyrelsen. De behandlede sagen og sendte den tilbage: Det er en ommer. Sagen er ikke tilstrækkeligt belyst.
Ankestyrelsen mener, der mangler oplysninger af mere konkret karakter, der understøtter kommunens afslag på et midlertidigt botilbud.
Dommen falder i december 2020, men hvad der er sker på den front, har Syddjurs Kommune endnu ikke informeret Marie Norstveds private socialrådgiver Karin B. Nissen om.
- Vi ved, at Syddjurs Kommune er blevet bedt om at undersøge Maries natlige mareridt, og i hvilken omfang hendes mor hjælper hende, fordi bostøtten ikke slår til, men hvordan kommunen undersøger det, har vi på nuværende tidspunkt ingen viden om, siger Karin B. Nissen.
Læs også
Siden er Marie Norstveds mor blevet indlagt på sygehuset med en alvorlig og potentiel livskritisk sygdom. Den udvikling har gjort Marie Norstveds situation endnu mere akut.
- Lige nu er jeg i en helt ekstremt belastede situation. Det er kørt helt af sporet, siger hun om sin egen tilstand.
Undervejs i forløbet har Marie Norstved og hendes partsrepræsentant forsøgt at råbe chefer på socialområdet og lokalpolitikere om sagen.
Det har fået Laila Sortland, løsgænger i byrådet og tidligere medlem af DF, til at reagere på sagen.
- Det gør jeg som menneske, fordi jeg oplever hendes situation som et svigt på flere måder. Jeg har siddet derude en aften, efter hun blev udskrevet ovenpå et selvmordsforsøg. Jeg forstår ikke, at mennesker skal stå alene i så svære forløb, siger Laila Sortland.
Målet er at kunne komme hjem igen
Marie Norstved håber i sidste ende at komme til at klare sig selv sit eget hjem.
- I alt det her, er der aldrig nogen, som har spurgt mig, hvad mit mål er. For mig er det et kæmpe problem, for hvis man ikke ved, hvad er målet, så kan man ikke finde den rigtige vej derhen, siger hun og fortsætter:
- Jeg vil gerne kunne bruge min uddannelse og klare mig igen. Lige nu er det langt væk, men det ville være rart, hvis nogen blot spurgte mig til, hvad mine tanker om fremtiden er.