Dyrlæge politianmelder Molslaboratoriet

En dyrlæge har politianmeldt Molslaboratoriet for at have overtrådt dyreværnslovgivningen.

Debatten om dyr, der bruges til naturpleje i Molslaboratoriet på Djursland, har taget en ny drejning. Direktør Bo Skaarup og to navngivne medarbejdere på Molslaboratoriet er nemlig blevet meldt til Østjyllands Politi. 

Dyrlæge Jens Kristoffersen står bag politianmeldelsen:

- Det, jeg har beskrevet i bilag til politiet, er efter min opfattelse vanrøgt og overtrædelse af dyreværnsloven, siger Jens Kristoffersen til TV2 ØSTJYLLAND.

13 kreaturer endt hos DAKA eller som rovdyr-foder

Han beskylder Molslaboratoriet for at opgive forkerte oplysninger til myndighederne - i et forsøg på at dække over alvorlige problemer med dyrevelfærden. 

Påstande han bygger på en gennemgang af de såkaldte CHR-numre. 

Ifølge dyrlægen viser en gennemgang af CHR-registret i perioden fra sommeren 2019 til foråret 2020, at op mod 13 stykker kvæg fra Mols Bjerge har været i så dårlig forfatning, at de er endt hos DAKA eller som rovdyr-foder hos Ree Park på Mols.

Forstå hvad CHR-registret er.

Museumsdirektør: Ønsker sunde og raske dyr

Direktør for Molslaboratoriet og Naturhistorisk Museum, Bo Skaarup, har ikke ønsket at stille op til et interview og svare på beskyldningerne. Bo Skaarup oplyser i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND, at han ser frem til en eventuel politiefterforskning med sindsro.

- Jeg har hverken hørt fra Jens Kristoffersen eller Østjyllands Politi – endnu, men er opmærksom på, at der angiveligt er sket en formel politianmeldelse og ser frem til en eventuel politiefterforskning med sindsro: Det kræver dog indledningsvis, at politiet finder grundlag for at rejse sagen overfor os, skriver Bo Skaarup.

Han understreger, at Molslaboratoriet kun ønsker sunde og raske dyr:

Museumsdirektør Bo Skaarup ser frem til en eventuel politiefterforskning mod Molslaboratoriet med sindsro.
Museumsdirektør Bo Skaarup ser frem til en eventuel politiefterforskning mod Molslaboratoriet med sindsro.

- Molslaboratoriet skal naturligvis overholde alle love og regler - også på dette område. Vi ønsker sunde og raske dyr, der trives og samtidig øger danskernes viden og erfaringer med en mere mangfoldig dansk natur for alle, skriver Bo Skaarup, direktør for Naturhistorisk Museum, der står bag Molslaboratoriet.

Dyrlæge: Slemt at kalde indhegnede dyr vilde

Dyrlægens anmeldelse kommer efter længere tids debat om dyrs forhold på Molslaboratoriets arealer på Djursland. 

Flere mener, at det er regulært dyrplageri, at dyrene selv skal finde føde på de indhegnede arealer. 

- Det er da slemt, at man har dyr, som man hegner inde og påstår, at de er vilde. Det er slemt, siger Jens Kristoffersen.

Debatten har primært omhandlet heste, men med politianmeldelsen er turen kommet til kvæget. 

Videregivet til levebrug - men endte som foder

Dyrlægen har i et opslag på Facebook skrevet, at Naturhistorisk Museums egne oplysninger i det såkaldte CHR-register ikke er sande.

Ifølge museets oplysninger i registret skulle en del af kvæget fra sommeren 2019 til foråret 2020 angiveligt være sendt videre til et andet opholdssted.

Men det er ikke korrekt, mener ham.

Jens Kristoffersen mener at kunne bevise, at Molslaboratoriet har angivet forkerte oplysninger om, hvad der skulle ske med nogle af de dyr, der blev taget ud af museets bedrift.
Jens Kristoffersen mener at kunne bevise, at Molslaboratoriet har angivet forkerte oplysninger om, hvad der skulle ske med nogle af de dyr, der blev taget ud af museets bedrift.

- Hvis vi kigger på dyr nummer 72760-00689, så har den forladt Naturhistorisk Museums besætning 2. april 2020. Hvis vi så kigger på det samme dyr, der er det forarbejdet 2. april. Altså samme dag som det forlod Naturhistorisk Museum, siger Jens Kristoffersen

Du skriver, at de har pyntet på tallene. Insinuerer du, at Molslaboratoriet bevidst lyver?

- Det ved jeg ikke, men der er forskel på at blive videregivet til levebrug og så blive ædt af en løve, er der ikke? Er det pynt eller bare usandhed, lyder det fra Jens Kristoffersen.

Endestation som rovdyrfoder formentlig eneste mulighed

I stedet for at blive givet videre til levebrug er noget af kvæget altså blevet slagtet. Det skyldes ifølge dyrlægen, at dyrene har været i så ringe forfatning, at foder for blandt andet rovdyr hos Ree Park på Mols har været den eneste reelle udvej.

- Dyrene har så ringe en værdi, at de ikke kan bruges til andet, siger Jens Kristoffersen.

Østjyllands Politi har modtaget anmeldelsen men endnu ikke reageret på den.

- Jeg forventer, at politiet behandler sagens, og at der bliver rejst tiltale, og så må vi se, hvad retten finder ud af, siger Jens Kristoffersen.

Se hele indslaget.



Gellerup boligblok

To Aarhussogne i fare for tvangsnedlukning

bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

Omsorg (3)

Kolleger rørt til tårer: Hospice-sygeplejerske anerkendt med omsorgspris

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

def_thumb,50_percent

play På en villavej levede en mand i et affaldsbjerg, indtil naboerne gjorde et ubehageligt fund

Skærmbillede 2021-04-15 kl. 13.52.05

Veteranbus kendt fra TV: Nu kan den blive din

Dagens mest læste