Dyrevelfærdsmærke skal udvides - men ved du, hvad det betyder?
Det tre-hjertede dyrevelfærdsmærke skal nu udvides - selvom flere ikke givet meget for ordningen
- Jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, at nu er der altså en hel skilteskov i køledisken.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er godt klar over, at der efterhånden har indfundet sig en mærknings-jungle, når det gælder kødet i supermarkedernes kølediske.
På trods af det vil ministeren nu udvide det såkaldte dyrevelfærdsmærke, så det ikke kun omfatter svinekød, men også kyllinger.
Der er tre hjerter på mærkatet 'Bedre Dyrevelfærd', og jo flere hjerter der er grønne, desto bedre er kødet.
- To er godt nok. Tre er super. Men et vil jeg hoppe udenom, lyder det fra Karin Pedersen, som TV2 ØSTJYLLAND mandag fangede i et supermarked i Hornslet.
Hun er blandt de 50 procent af forbrugerne, der kender dyrevelfærdsmærket. Mærket er en del af den landbrugspakke, der sidste år blev indgået mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Uambitiøst og forvirrende
Mærket har dog mødt heftig kritik fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk og Coop. Herfra lyder det, at kravene til ét hjertemærke er alt for lave.
- Vi vil ikke stå inde for mærkningen. Den er ikke ambitiøs nok til, at man kan anprise det som dyrevelfærdsprodukt, har CSR-direktør Signe Frese fra Coop tidligere udtalt.
Læs også
Det kan Peter Mollerup, der er formand for Sammenslutningen af Dyreværnsforeninger, dog ikke forstå.
- Det er organisationer, som vil have, at alle dyr skal på første klasse fra dag et, og det kan ikke lade sig gøre, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Forbrugerrådet Tænk er bekymret over, at forbrugere kommer til at købe de et-hjertede produkter i den tro, at de har gjort noget ekstra for dyrevelfærden, selvom det kun er minimalt.
Vi går ind for dyrevelfærd - hvis det ikke dyrt
Men lidt dyrevelfærd er bedre end ingen dyrevelfærd, mener miljø- og fødevareministeren.
- Vi har nogle basiskrav, som du skal opfylde for at have produktion af dyr i Danmark. Dyrevelfærdsmærket skal selvfølgelig være højere en højere standard end dem, og det er det også. Men hvis vi laver det trin for højt, så risikerer vi at give bedre dyrevelfærd til meget, meget få dyr, fordi det desværre er de færreste forbrugere, der vil betale så meget mere, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Der er forskel på, hvad vi forbrugerne siger, og hvad vi rent faktisk gør, når vi står i supermarkedet. Sådan lyder det fra Dansk Supermarked, der løbende analyserer forbrugeradfærd.
- To tredjedele af vores kunder er enten interesserede eller meget interesserede i dyrevelfærd. Når vi så samtidig ser på salgsandelen af det højeste niveau af dyrevelfærd, så ligger vi under fem procent af salget, siger Jeppe Dahl Jeppesen, der er indkøbsdirektør for Dansk Supermarked Group.
Modsat blandt andre Dyrenes Beskyttelse og Forbrugerrådet Tænk tager Dyrlægeforeningen godt imod et dyrevelfærdsmærke for dansk kyllingekød.
- Forbrugerne spiller en meget vigtig rolle. Det er nemlig i sidste ende forbrugerne, der ved at vælge produkter med Dyrevelfærdsmærket er med til at fremme større dyrevelfærd for vores produktionsdyr, siger Carsten Jensen, der er formand for Den Danske Dyrlægeforening.
På dyrevelfærdsområdet kan man i dag blandt andre møde 'Ø-mærket', 'Friland', 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse', 'Bornholmergrisen', 'Den Go'e Gris', 'Antonius', Grambogård' og 'Løgismose - Smagen af frihed'.