Dyrepark hjælper Liva og andre unge: - Det er fantastisk

Ree Park hædres for deres arbejde med unge mennesker.

På Djursland giver et samarbejde mellem en dyrepark og en kommune udsatte unge ny appetit på livet, og det er ikke gået ubemærket hen.

- Det er fuldstændig fantastisk, siger Liva Maria Kejser. 

Hun er en del af Ungeteamet i Ree Park på det sydlige Djursland.

Via Ungeteamet hjælper dyreparken unge med udfordringer og diagnoser til en hverdag med mening, rummelighed og ikke mindst medinddragelse.

Ti unge er en del af Ungeteamet i Ree Park, hvor de hjælper med forskellige praktiske opgaver i løbet af dagen. 
Ti unge er en del af Ungeteamet i Ree Park, hvor de hjælper med forskellige praktiske opgaver i løbet af dagen. 

- Vi behandler dem ikke som udsatte unge. Vi behandler dem som unge mennesker, der har lyst til at starte på noget nyt, og det får de så lov til herude, siger Thomas Hanberg Hansen, driftsleder i Ree Park.

Hædret for indsatsen

Og det et år gamle unge-projekt i Ree Park har tiltrukket sig opmærksomhed på det seneste. For få dage siden modtog dyreparken Dansk Handicap Forbunds såkaldte Arbejdsmarkedspris 2020.

'Virksomheden er i den grad gennemsyret af, at man vil gøre noget for andre, og at man gør det i fællesskab. Ree Park har blik for, at der er nogen, der har brug for en ekstra indsats for at komme ind på arbejdsmarkedet', lyder det blandt andet i begrundelsen fra Dansk Handicap Forbund.

Ree Park modtager Dansk Handicap Forbunds Arbejdsmarkedspris 2020
Ree Park modtager Dansk Handicap Forbunds Arbejdsmarkedspris 2020 Foto: Dansk Handicap Forbund.

- Det er nogle rigtig søde mennesker man omgås, og jeg kommer meget mere ud af min skal, hvilket er super. I det hele taget er jeg ikke den bedste til at få venner, så det mega fedt, at jeg har fundet Lucas, Tobias og alle de andre herude, siger Liva Maria Kejser, der har været en del af Ree Park-holdet i et år.

- Min angst har været meget slem på et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne gå i skole, og det er derfor, at jeg er herude nu, siger Tobias Bruun Sørensen, der ligesom Liva er en del af Ungeteamet, hvor de unge hjælper med forskelligt praktisk arbejde i dyreparken.

- Mange af de unge, vi arbejder med, har i mange tilfælde været derhjemme længe og har ikke været i skole, hvorfor de har følt sig udenfor af den ene eller anden årsag, siger Thomas Hanberg Hansen.

Og derfor bliver de unge i Ree Park en del af et hold, som er afhængige af hinanden.

- Jeg synes, det er fantastisk. Jeg har udviklet mig en del ved at være herude. Da jeg kom her først, var jeg meget indadvendt og sagde ikke så meget, men nu er jeg nået til det punkt, hvor jeg er meget sammen med de andre og siger meget, siger Tobias Bruun Sørensen.

Ree Park har ti unge per hold, og flere af dem får efterfølgende et job i dyreparken.

- Jeg er meget taknemmelig, fordi det her er den perfekte mulighed for mig, siger Liva Maria Kejser.

Stolthed i kommunen

De unge, som er en del af ungeteamet, visiteres fra Syddjurs Kommune. Og her er man stolt af projektet.

- Det er en anerkendelse, man sjældent får. Jeg synes, det er rigtig godt gået af både Ree Park og af de medarbejdere i kommunen, som sammen har fået idéen og ført den ud i livet, siger Gunnar Sørensen (V), der er formand for udvalget for erhverv og beskæftigelse i Syddjurs Kommune.

Der er lige nu venteliste for at komme ind og blive en del af Ree Parks Ungeteam.

Camilla Tatari

playUdsatte opdager ikke kræft – nu vil Camilla knække koden

Frost frostgrader koldt is iskoldt

Varmerekorden der fik kolde fødder til sidst

stearinlys

Glemte julelys kan koste dyrt: Beboer står til bøde på op til 5.000 kroner

Adventskranse

Sådan ser jeres adventskranse ud

Covid-19 LIVE
corona test podning

liveblog 93 ud af 98 kommuner er over bekymringsgrænsen: Samsø har et af de højste smittetal

Helle Vestergaard Knudsen Nørderi

play Helle droppede pisk og gulerod: - Jeg brænder indædt for at give det videre