Djurs: Håber at åbne som normalt søndag
Lørdag aften er en restaurant i Djurs Sommerland udbrændt
Lørdag aften er en restaurant i Djurs Sommerland udbrændt, men direktøren for forlystelsesparken ved Nimtofte på Djursland håber, at parken kan åbne op som normalt i morgen, søndag.
- Det er en af vores burgerbarer, der har været brand i, men brandfolkene var hurtige og dygtige, og de fik begrænset ilden, siger Henrik B. Nielsen, der er direktør i Djurs Sommerland, til tv2oj.dk.
Beredskab og Sikkerhed fik anmeldelsen om branden klokken cirka 21.00 lørdag aften, og ingen personer er kommet til skade.
Videoen øverst i artiklen er filmet af Local Eyes. Se mere på localeyes.dk
- Vi lukkede parken ned klokken 18, så der var ikke nogen herinde på det tidspunkt, siger Henrik B. Nielsen.
Håber at åbne søndag
Ifølge Østjyllands Politi er er cirka 400 m2 udbrændt, men direktøren håber, at Djurs Sommerland kan åbne op som normalt søndag morgen.
Restaurant i Djurs Sommerland udbrændt
- Det skal vi finde ud af, men det er vores plan. Burgerbaren er ikke essentiel i forhold til, at vi kan holde åbent, men nu skal vi bruge aftenen og natten på at kigge på det, og så må vi se, siger Henrik B. Nielsen.
Cirka 25 brandfolk for Beredskab og Sikkerhed var kaldt ud til branden.
Branden raserede cafeteriet Chicken N' Burger: