Det flyder med skrald i de østjyske skove

Naturstyrelsen og flere private skovejere i Østjylland oplever, at restaffald og byggematerialer bliver dumpet i skovområder

Byggematerialer, platiscdunke og sorte sække med restaffald bliver ofte dumpet i skovområder i Østjylland.

Problemet kendes blandt andet i den privatejede Rodskov Skov på Djursland, hvor ejeren er godt træt af at rydde op.

- Det er kort og godt svineri, og det gælder overalt i samfundet. Jeg er tilbøjelig til at sige, at det er dyrenes hjem. Og der kan vi ikke være bekendt at gå og svine, siger Erik Holk Poulsen, der ejer en del af Rodskov Skov.

quote Det er kort og godt svineri.

Erik Holk Poulsen, skovejer

- Det ærger mig, at jeg skal gå og belaste mig med at samle ting op og måske ikke har noget til at samle dåser og glasskår op i. Det, synes jeg, er irritende, fortælle skovejeren.

Fjerner skraldespande

Lignende episoder har Naturstyrelsen også oplevet på deres skovområder ved Mols Bjerge. Her opfatter flere folk skraldespandene som aflæsningsstationer.

Her er et eksempel på noget af det, der er blevet smidt i en skov i Østjylland.
Her er et eksempel på noget af det, der er blevet smidt i en skov i Østjylland.

- Når besøgende spiser madpakker her, tænker de, at de kan lade skraldet ligge. Nogle kommer her endda i nattens mulm og mørke for at læsse byggematerialer og gør-det-selv-skrald af, siger Jan Højland, der er biolog hos Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen har nu forsøgt sig med en ny metode for at få bugt med det uønskede skrald. De har fjernet flere skraldespande på små pladser, så folk ikke bliver opfordret til at aflevere affald dér.

Naturstyrelsen oplever, at folk læsser byggematerialer af i skoven.
Naturstyrelsen oplever, at folk læsser byggematerialer af i skoven.

- Vi forsøger os med den filosofi, der lyder på, at hvis man kan tage sine madpakker og drikkevarer med herud, så kan man også tage skraldet med hjem igen, siger Jan Højland fra Naturstyrelsen.

Filosofi har hjulpet

Og netop den filosofi har hjulpet på de store skraldelæs, der flere gange har mødt skovarbejdernes syn.

Dette er endnu et eksempel på affald, der er spredt i østjyske skove.
Dette er endnu et eksempel på affald, der er spredt i østjyske skove.

- Det er som om, der ikke længere er nogen grund til at køre herud for at læsse af. Dog har vi også nogle steder helt måttet lukke små parkeringspladser, fordi de nærmest udelukkende fungerede som aflæsningspladser for storskrald. 

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om svineriet i de østjyske skove.

Billede 23.02.2021 kl. 18.12

Nyt håb for Sandra: Kan måske blive i Danmark alligevel

Laura Thomsen Luxury

Butiksejer lod kunder bytte julegaver under nedlukning: Torsdag kom han godt fra start i retsagen

Magnus Heunicke

Eksperter regner på større genåbning

040321 Vildthegn DIGI Still

Ubudne gæster gnaver i Slotspark

Vaccine dosis.

Professorer tror på behov for at skulle revaccinere mod corona

Mia Vester, kroniker

25-årig kroniker frygter at rykke bagud i vaccinekø: - Det er et hårdt slag