Cyklister påkørt af bilist på landevej

To unge drenge på cykeltur påkørt af 19-årig bilist ved Mørke.

De to cyklister blev begge indlagt på Regionshospitalet Randers.

To drenge på henholdsvis 16 og 17 år blev onsdag påkørt på deres cykeltur og er kommet alvorligt til skade, oplyser Østjyllands Politi. 

Ulykken skete ifølge politiet på Auningvej ved Mørke på Djursland onsdag eftermiddag kort inden klokken 17.

Påkørt bagfra

Her kom en 19-årig kvindelig bilist kørende i sydgående retning og overså de to drenge, der cyklede i samme retning.

Læs også Jamen, hvor er du rigtig fra?

Bilisten ramte den 17-årige bagfra, som blev slynget frem i den 16-årige.

- De blev begge kørt til observation på sygehuset i Randers, siger Anne Tiedemann, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi.

Hun fortæller, at de to drenge var på vej tilbage til den efterskole, de går på, da de blev ramt af bilisten.