TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Forbrug Syddjurs

Brændepriser rasler ned over hele landet

Der er brænde nok, og priserne nærmer sig normale tilstande efter et vildt efterår, melder forhandler på Djursland.

Det er blevet billigere at fyre op derhjemme, men nogle forhandlere betaler for store udsving i prisen.
Det er blevet billigere at fyre op derhjemme, men nogle forhandlere betaler for store udsving i prisen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Ritzau
    Lokalreporter i Syddjurs Kommune
  • Laurits Bak Lyck
    Laurits Bak Lyck
    Journalist
    Lokalreporter i Syddjurs Kommune
03. dec 2022, kl. 20:58
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Udsolgt og skyhøje priser.

Det var realiteterne hos sælgere af brænde og træpiller i september, hvor leveringsvanskeligheder fra østlande og stigende energipriser gjorde, at forbrugere hamstrede brænde, så brændeforhandlere måtte melde alt udsolgt eller markant højere priser.

Godt tre måneder senere er der godt nyt til indehavere af brændeovne og træpillefyr.

Der er igen brænde og træpiller på lager, og priserne er faldende, sammenlignet med for tre måneder siden, fortæller tre større forhandlere af brænde og træpiller til TV 2 Lorry.

- Nu er der ingen panik i markedet, og ikke mangel på noget som helst. Vi har fyldt godt op på lagrene og siger nej til at købe mere ind til høje priser, siger Jesper Guldbrandsen, indehaver af DKbrænde, til TV 2 Lorry.

For tre måneder siden kostede et tårn brænde hos DKbrænde omkring 7500 kroner. Nu er prisen faldet til omkring 4500 kroner, oplyser han. Et prisfald på omkring 40 procent.

Djurs Brændesalg i Hornslet kan mærke de kraftige svingninger i prisen.
Djurs Brændesalg i Hornslet kan mærke de kraftige svingninger i prisen. Foto: Google Street View

Store prisfald

Hos Køge Brændesalg er prisen for et brændetårn faldet fra 6000 kroner i september til omkring 5000 kroner nu. Prisen for en palle træpiller er faldet fra 7000 kroner i september til omkring 4000 kroner i samme periode.

Træpilleprisen er også faldet i Såby Brændesalg, hvor de ser et prisfald på cirka 15 procent, fortæller indehaver Jimmi Pedersen til TV 2 Lorry.

Samme mønster ses i Østjylland, hvor Djurs Brændesalg i Hornslet også kan mærke de kraftige svingninger i prisen.

Eksempelvis er prisen for en palle træpiller faldet med omkring 1500 kroner, så man nu skal give 5000 for en.

- Det er, fordi vejret har været så mildt i november i hele Europa. Derfor har der ikke været et så højt forbrug, fortæller Thomas Kramer fra Djurs Brændesalg.

quote
Det er, fordi vejret har været så mildt i november i hele Europa. Derfor har der ikke været et så højt forbrug
Thomas Kramer, Djurs Brændesalg

Samtidig skyldes det ifølge ham også, at mange brændeforhandlere tidligere på året hamstrede brænde til en høj pris. Da de sidenhen ikke har kunnet sælge så dyrt som forventet, må flere formentlig nu sælge brænde med et økonomisk tab bare for at få penge i kassen, fortæller Thomas Kramer.

Panik på markedet

Prisfaldene skal ses i lyset af, at priserne var unaturligt høje i september.

Flere brændeforhandlere havde problemer med leveringer fra Sverige og østlande, hvor der enten var nul brænde at købe, eller priserne var skruet helt op.

De højere priser og udsigt til brændemangel fik sat panik i flere forbrugere, der købte flere paller ind til overpris, fordi de frygtede at skulle stå uden brænde efterår og vinter.

Brændeforhandlerne peger på flere faktorer for det uventede prisfald. Dels kan producenter fra blandt andet Sverige igen sende træpiller til Danmark, ligesom producenter fra østlande igen har sænket priserne på deres brænde.

facebook twitter mail

Læs også

  • stjålet træ Silkeborg
    stjålet træ Silkeborg

    Kommune i problemer efter kæmpe træ-tyveri: - Der mangler noget på billedet

  • stjålet træ Silkeborg
    stjålet træ Silkeborg

    Fik stjålet træ for mere end en kvart million: Nu vil alle hjælpe

  • stjålet træ Silkeborg
    stjålet træ Silkeborg

    Det kan tage flere år at erstatte stjålet træ

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • I 12 år havde Jesper ingen ben - så fik han et tilbud, der ændrede alt

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • Caroline Thomsen Jakobsen
    Sundhed

    Caroline og familien troede hjælpen var nær: Det er en mavepuster af rang

  • Venstres udspil til havneudvidelse
    Venstres udspil til havneudvidelse
    Politik

    Venstre vil halvere havneudvidelse: - Borgmesterens model er for voldsom

  • Sport

    1600 klubber i Danmark - Rikkes er den bedste

  • Knud Pedersen ure og smykker
    Knud Pedersen ure og smykker
    112

    Stjal smykker for over 9 millioner kroner: Er nu blevet udvist af landet

  • 20210111-150940-B-5454x3610ma
    Samfund

    Millioner til idrætsfaciliteter: Se hvem der får penge

  • døde køer
    døde køer
    112

    50 døde køer fundet hos landmand

  • tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    Forgiftet på plejehjem

    Kun få har samme diagnose som drabstiltalt: Det betyder den

  • Søballe
    Søballe
    Erhverv

    Er der fundet PFAS hos dig? Tjek det her

Mere Forbrug

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok