Bilister drøner forbi skovbørnehave: Nu ønsker forældre en cykelsti

Forældrene er glade for skovbørnehaven ved Kolind, men de frygter for at aflevere deres børn hver morgen.

Der skal styr på trafikforholdene, hvis vi fortsat skal bakke op om skovbørnehaven.

Sådan lyder det nu fra Kolind Børnehus' forældrebestyrelse på Djursland. 

- Vi frygter, der kan ske ulykker, siger Jakob Højgaard Mohn fra bestyrelsen.

Video: Frellingvej bugter lige der, hvor biler fra skovbørnehaven kører ud i 80 km/t-zonen. Det skaber nogle gange farlige situationer.

Der er ikke sket ulykker, men han og familien har oplevet flere farlige situationer. Dels har hans kone gået med barnevogn på strækningen.

- Og det var en meget ubehagelig oplevelse, siger Jakob Højgaard Mohn og fortsætter:

- Og jeg har prøvet at blive dyttet kraftigt af, fordi jeg skulle ud med min arbejdsbil med trailer, og jeg havde svært ved at nå at reagere på en bil, der kom kørende rundt i svinget.

Corona skabte muligheden

Skovbørnehaven blev taget i brug sidste år af børnehavens ældste børn, da der på grund af coronarestriktioner var brug for mere plads til opdeling af børnegrupper.

Lige nu går der 42 børn i skovbørnehaven. Grundlæggende er forældrene glade for, at deres børn kan være så meget i skoven. 

Ved den røde plet ligger skovbørnehaven, mens Kolind Børnehus ligger ved den grønne plet. Steder ligger godt to kilometer fra centrum af Kolind, ved siden af en hundeskov og en crossbane.
Ved den røde plet ligger skovbørnehaven, mens Kolind Børnehus ligger ved den grønne plet. Steder ligger godt to kilometer fra centrum af Kolind, ved siden af en hundeskov og en crossbane. Foto: Google Maps

Fra begyndelsen har forældrene gjort opmærksom på, at adgangsforholdene ikke var i orden. 

- Jeg kunne godt forestille mig, at man rykkede byskiltet ud på den anden side af skovbørnehaven, så man eksempelvis kun kørte 50 km/t i stedet for de nuværende 80 km/t, siger Jakob Højgaard Mohn. 

Kommune: Lavere hastighed kan give falsk tryghed

Syddjurs Kommune har flere gange beskåret buskadset ud mod landevejen, så udsigtsforholdene bliver bedre. 

Kommunen har også lavet hastighedsmåling på stedet. 

- Generelt køres der fornuftigt på strækningen, med nogle få undtagelser som kører meget for stærkt, siger Paw Nielsen, der er afdelingsleder for Mobilitet i Syddjurs Kommune.

Det er særligt svært at få øje på biler, som kommer fra Kolind, når man trækker ud på Frellingvej fra skovbørnehaven. Der er et sving, som ikke ligger mange meter væk, og bilerne må komme kørende med 80 km/t.
Det er særligt svært at få øje på biler, som kommer fra Kolind, når man trækker ud på Frellingvej fra skovbørnehaven. Der er et sving, som ikke ligger mange meter væk, og bilerne må komme kørende med 80 km/t.

Politiet har også været der med en fotovogn, men der blev ikke delt bøder ud den pågældende dag.

Både internt i kommunen og sammen med politiet er en hastighedsnedsættelse blevet diskuteret. 

- Det vil dog være en falsk tryghed at sætte hastigheden ned til eksempelvis 60 km/t, fordi der fortsat vil være nogle få bilister, som er uden for pædagogisk rækkevidde, og som vil køre alt for stærkt, siger afdelingsleder Paw Nielsen og uddyber:

-  Så kunne man godt se på nogle hastighedsdæmpende foranstaltninger. Men vores målinger viser ikke, at der er et behov for det. 

Cykelsti står øverst på ønskelisten

For Jakob Højgaard Mohn er der dog ingen tvivl om, at trafikforholdene skal forbedres.

Både for dem, som afleverer deres barn i bil - hvilket alle stort set gør lige nu - og særligt for dem, som ønsker at lære deres barn at cykle til børnehave. 

Jakob Højgaard Mohn og resten af forældrene vil gerne have, at det kunne blive mere sikkert at aflevere deres børn på cykel i skovbørnehaven.
Jakob Højgaard Mohn og resten af forældrene vil gerne have, at det kunne blive mere sikkert at aflevere deres børn på cykel i skovbørnehaven.

- Hovedbudskabet til kommunen er ønsket om en dobbeltsporet cykelsti hertil, så der kommer bedre mulighed for både cyklister og gående, siger han.

Det ønske har en samlet forældrebestyrelse afleveret til kommunen, og forslaget bakkes også op af det nyvalgte konservative byrådsmedlem Kasper Kolstrup Møller. 

I valgkampen har hans slogan blandt andet været, at Syddjurs skal være børnefamiliernes førstevalg.

- Og her er det vigtigt, at vi har ordentlige børnehaver og ordentlige adgangsforhold til dem, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

149381-77093a89.jpeg
149381-77093a89.jpeg
partibogstav c
Det Konservative Folkeparti Syddjurs kommune
Kasper Kolstrup Møller
Født 6/12/1988 , New Business Specialist

Faktisk går hans egen datter i skovbørnehaven, så han kender godt til problematikken på stedet.

- Det skal generelt være mere tilgængeligt at cykle til daginstitutionerne, og hér sætter en stor vej med en del tung trafik en stopper for det, siger Kasper Kolstrup Møller.

Er på tegnebrættet - men der kan være langt igen

Lige nu er Syddjurs Kommune i gang med en større plan for, hvordan det skal blive mere sikkert at færdes i trafikken - både i bus, bil, som gående og cyklist.

Her er en cykelsti fra Kolind forbi skovbørnehaven og hele vejen til landsbyen Rostved skitseret

Den er vurderet til en pris på 12 millioner kroner, og den er blot ét forslag blandt godt 50 mulige stisystemer. 

quote Derfor er det også et sted, jeg kunne forestille mig, blev aktuelt, men at stå og sige, at det kommer foran andre projekter, det kan jeg ikke.

Kirstine Bille, udvalgsformand for familie og institutioner, Syddjurs Kommune, SF

Selvom formanden for familie og institutioner i Syddjurs Kommune anerkender behovet, vil hun ikke garantere, at en cykelsti er på vej som noget af det første. 

- Jeg vil heller ikke lade børnehavebørn cykle derud, hvis det var mine, det er helt sikkert, siger udvalgsformand Kirstine Bille (SF) og fortsætter:

- Der er bare rigtig mange cykelstier, der står højt på min prioriteringsliste. Der er rigtige mange steder, hvor det vil give lige så god mening.

Hør Kirstine Bille forklare, hvorfor det ikke er ligetil at love en cykelsti.

Dog ser Kirstine Bille (SF) mulighed for, at man måske prioriterer en cykelsti kun fra Kolind og til skovbørnehaven, og så eventuelt venter med resten af cykelstien. 

- Jeg kan sagtens se, det giver rigtig god mening på den bynære strækning, og vi vil arbejde på at få så mange som muligt af trafiksikkerhedsprojekterne gennemført.

Men ligger trafiksikkerhed ved daginstitutioner og skoler ikke højt på prioriteringslisten?

- Jo, helt klart. Derfor er det også et sted, jeg kunne forestille mig, blev aktuelt, men at stå og sige, at det kommer foran andre projekter, det kan jeg ikke.

Se et indslag-indslag hvor Jakob Højgaard Mohn afleverer sin datter på cykel i skovbørnehaven.
149381-77093a89.jpeg
149381-77093a89.jpeg
partibogstav c
Det Konservative Folkeparti Syddjurs kommune
Kasper Kolstrup Møller
Født 6/12/1988 , New Business Specialist
261261-946f7cc6.jpeg
261261-946f7cc6.jpeg
partibogstav f
Socialistisk Folkeparti Syddjurs kommune
Kirstine Bille
Født 5/9/1960 , Faglærer