To biler kørt sammen: Vej afspærret

Østjyllands Politi har arrangeret omkørsel på stedet

Opdateret kl. 20.27: Vejen er nu ifølge Vejdirektoratet blevet genåbnet.

Tre personer skal til behandling på skadestuen efter et uheld på rute 15 nær Rønde tirsdag aften.

Uheldet skete omkring klokken 17.54 på motortrafikvejen på det sydlige Djursland.

På grund af oprydningsarbejdet på stedet har Østjyllands Politi valgt at spærre vejen i begge retninger. Det skyldes ifølge vagtchef Christian Riis desuden, at autoværnet er blevet nedlagt i forbindelse med uheldet.

- Det er to personbiler, som er kørt frontalt sammen.

- Meldingen er, at de tre personers tilstand er stabil. De to er kommet ud af bilen, mens den tredje er ved at blive klippet fri, siger vagtchefen til tv2oj.dk.

Østjyllands Politi forventer, at afspærringen tidligst vil blive ophævet omkring klokken 20.00 tirsdag aften. Indtil da bliver bilisterne ledt uden om uheldsstedet og ind gennem Rønde By.

- Vi prioriterer, at få åbnet vejen igen så hurtigt som muligt, siger Christian Riis.

Du kan løbende holde dig opdateret om trafiksituationen på Vejdirektoratets hjemmeside.

Se billeder fra uheldsstedet i videoen øverst i artiklen, som er filmet af 112-Aarhus.

Fældede træer grenå

Mystik om fældede træer: - Jeg kan ikke erindre noget lignende, siger kommune-chef

coronavaccination

play Sundhedsordfører: Ændret vaccineplan kan gavne beboere på Sølund

skorsten røg brændeovn luftforurening forurening

playSF vil forbyde brændeovne om natten

Skærmbillede 2021-01-19 kl. 15.57.51

Østjysk efterskoleelev med opsang: Vi mister vigtige minder, men andre kan miste livet

Jim-kopi kopi

playØstjyske Jim er måske Danmarks største Dolly Parton fan

øjenvipper

Randers-virksomhed ransaget: Ejer sigtet for bedrageri