26-årig truede med gevær
Dramatik omkring bilhandel i Nimtofte
19. feb 2012, kl. 10:28
Mere end 30 dage gammel
Et opgør om et tilgodehavende på en brugt bil var lørdag aften ved 21-tiden tæt på at udvikle sig dramatisk, da to mænd på 32 og 28 år opsøgte en 26-årig mand i Nimtofte.
De to mente at have penge til gode, men da den 26-årige åbnede døren stod han klar med et oversavet jagtgevær og truede med at skyde de to mænd. De valgte at forlade stedet og tilkalde politiet.
Den 26-årige blev kort efter anholdt og bopælen ransaget. Politiet fandt både gevær og ammunition. Den 26-årige fremstilles i grundlovsforhør søndag sigtet for trusler på livet og overtrædelse af våbenloven