Gerald kan ikke bære mundbind: Nu bliver han ikke længere afvist i bussen

Mundbindet er blevet et krav flere steder samfundet, men for nogle borgere er kravet så stor en udfordring, at de har fået lov at undlade at bruge det.

Supermarkeder, biografer, caféer er bare nogle af de steder, der er krav om at bære mundbind, men for nogle borgere kan et mundbind være en stor udfordring i hverdagen.

En af dem er Gerald Nygaard, som lever med autisme og angst. For han er det uoverskueligt at bære et mundbind.

- Da jeg så, det blev et krav, gik jeg i panik, siger Gerald Nygaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge Sundhedsstyrelsen behøver personer, der er mentalt svækket ikke at bære mundbind.

Får angst

Han gik til sin egen læge for at få hjælp, men fik bare at vide, at han skulle sige til buschaufføren, at han ikke kunne bære mundbind på grund af sin diagnose.

- Han kan ikke sige til buschaufføren, at han har en lidelse, som gør, at han ikke kan bære mundbind, for så får han angst, siger Maryann Brix, der er afdelingsleder i specialområde autisme. 

Gerald Nygaard har selv forsøgt at lave et stort skilt, han kunne have rundt om halsen, som forklarer, hvorfor han ikke behøver bære mundbind, da det er svært at se på personer, at de er mental svækket.

Skiltet hjalp, men det var en anelse besværligt.

Så fik afdelingsleder på Specialområde Autisme i Hinnerup, Mary Ann Brix, en fiks ide.

- Vi kunne se, det her havde en kæmpestor betydning for vores målgruppe, der ofte vælger - som deres første strategi - at isolere sig. De bliver ekskluderet af samfundet, så derfor har vi ikke kunnet gøre andet end at lave de her badges, det var den eneste måde, vi kunne få dem ud i samfundet på, siger Mary Ann Brix.

Specialområdet Autisme i Hinnerup har købt en badgemaskine, så de kan lave badges til de voksne med autisme under dem, som ikke kan bruge mundbind.
Specialområdet Autisme i Hinnerup har købt en badgemaskine, så de kan lave badges til de voksne med autisme under dem, som ikke kan bruge mundbind. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Badget skal hjælpe voksne med autisme, som Specialområdet Autisme er et tilbud til.

De begyndte at lave badget i midten af oktober, og den hjælp er faldet på et tørt sted.

Efterspørgslen fra de cirka 400 voksne borgere med autisme i Specialområdet Autismes område var stor.

- Det er ikke alle borgere, der får dem, for det er ikke en undskyldning, at man har autisme, at man ikke kan bære mundbind. Det er er til de borgere, der ikke kan bære mundbind, siger Mary Ann Brix.

Gerald Nygaard er en af de lettede borgere, som endelig tydeligt kan vise samfundet, at der er en god grund til, han ikke bærer mundbind.

- Nu kan jeg handle og tage bussen uden at få angst. Jeg har endnu ikke oplevet at blive stoppet, så det virker faktisk, siger Gerald Nygaard.

Ifølge socialdemokraternes Camilla Fabricius, der er næstformand i Sundheds- og Ældreudvalget, har sundhedsmyndighederne for ganske nylig produceret et badge til særlige grupper. Men det er udsolgt mange steder.

20200122-140314-L-1920x1227we

Vind og regn aftager og giver plads til solrig weekend

COVID 19 LIVE
plejehjem pleje ældre

liveblogSmitteudbrud under kontrol: Nu ophæves besøgsforbud på plejehjem

20210103-115944-L-1920x1277we

Mangel på corona-vaccine: Borgere vil få aflyst deres tider

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 21.05.06

play Uenighed om regeringens kritik af langsomme lyntest: - Det er svært at gøre det hurtigere, end vi allerede gør

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 19.45.37

Stor uenighed blandt politikere om oversvømmelser - kroejer står i midten og venter

Lars Østergaard

play Overlæge om den laveste positivprocent i fire måneder: - vi risikerer, at tallet kommer til at stige igen