Danmark har 860 nye smittetilfælde

Der er torsdag registreret det fjerdehøjeste antal smittede under coronaudbruddet. Antal test spiller ind.

Der er registreret 860 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark, oplyser Statens Serum Institut.

Antallet er det fjerdehøjeste, der er påvist på én dag under coronaudbruddet i Danmark.

Det skal dog ses i lyset af, at der i dag bliver testet langt mere omfattende end i foråret.

I sidste uge anslog SSI, at antallet af dagligt smittede ville have været på 2000-3000, hvis man havde testet i samme omfang, da epidemien toppede i april.

Torsdagens tal er baseret på 48.661 coronatest, hvilket er 10-15.000 lavere end de tre dage, hvor der har været registreret flere tilfælde.

Andelen, der er testet positiv, er knap 1,8 procent, hvilket ligger nogenlunde stabilt over den seneste uge.

Restriktioner i rette tid

Ifølge Kasper Iversen, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital, er det svært at tolke på variationen i smittetal fra dag til dag. Han ser det dog som positivt, at antallet af nye smittede torsdag er lavere end onsdag, hvor tallet var 1017.

- Det ser ud til, at det var helt i rette tid, at der blev indført nye restriktioner. Og hvis det er den effekt, vi begynder at se nu med en let reducering i antal smittede, er det meget positivt, siger han.

Mandag blev forsamlingsforbuddet sænket fra 50 til 10 som led i nye restriktioner. Og torsdag er der indført krav om mundbind eller visir i blandt andet supermarkeder og biblioteker.

Man kan håbe på, at det kan være med til at sikre et fald i antallet af nye smittede, vurderer Kasper Iversen.

- Man kender ikke præcis effekten af mundbind. Men det er klart, at hvis der er en effekt ved mundbind, kan vi forvente en yderligere reduktion, siger han.

Stabil situation på hospitalerne

Selv om der gennem oktober har været en stor stigning i antallet af smittede, har situationen på landets hospitaler været mere stabil.

Antallet af indlagte er torsdag på 139, hvilket er tre flere end onsdag. 17 er så syge, at de er på intensiv, og heraf har 15 brug for en respirator til at trække vejret.

- Det antal indlagte, der er i øjeblikket, kan vi sagtens håndtere i sundhedsvæsenet. Det er ikke noget problem, siger Kasper Iversen.

Der er registreret et nyt dødsfald. I alt er 716 døde med coronavirus i Danmark siden starten af marts. 

politibil20181215-024410-L-1920x1281we

Fest i klub blev opdaget: Gæster flygtede fra politiet

modermærkekræft hudkræft modermærker

Fejl i måling af modermærker: Otte patienter fejlbehandlet

Åbykollegiet røgfrit kollegium kollegium

Sundhedsstyrelsen klar med nye retningslinjer for folk, der bor tæt

Gråvejr regnvejr regn

Grå og våd weekend venter østjyderne

Skovgårdsparken er ikke længere på regeringens ghettoliste

Skovgårdsparken er strøget af ghettolisten: Parviz risikerer stadig at miste sin bolig

Endnu en ulykker i krydset ved Ringvejen og Edwin Rarhsvej

playPolitijagt førte til ulykke i dødskrydset