Festivalgæsters pres på mobilnettet giver ventetid på nødopkald

Mobilnettet i Skanderborg midtby er hårdt belastet under Smukfest. Ældre har oplevet ventetid på nødopkald, og hjemmeplejen har svært ved at ringe retur

Hjemmeplejen i Skanderborg har i forbindelse med åbningen af Smukfest konstateret, at ældre borgere, der bruger deres nødopkalds-apparat, i nogle tilfælde kan opleve ventetid. Det har desuden omvendt været svært for hjemmeplejen at ringe retur. 

quote Vi har midlertidigt lagt proceduren om, så vi nu kører ud og tjekker om alt er ok hos de borgeren, vi ikke kan ringe op

Lene Mortensen, plejedistriktschef 

I Skanderborg har man nu valgt at lægge proceduren nu om, så en medarbejder møder fysisk op hos de ældre.

- I løbet af dagen (onsdag red.) har vi konstateret, at nogle nødopkald var lidt længe om at komme igennem, og at vi i nogle tilfælde heller ikke kunne komme igennem med returopkald til borgeren. Derfor har vi midlertidigt lagt proceduren om, så vi nu kører ud og tjekker om alt er ok hos de borgeren, vi ikke kan ringe op, siger plejedistriktschef Lene Mortensen i en pressemeddelelse.

Nødopkaldene går ikke tabt, men de bliver forsinkede. Det sker fordi nødkalds-apparaterne kører på det samme mobilbredbånd som almindelige mobiltelefoner, og dem er der ekstraordinært mange af i Skanderborg i anledning af festivalen.

Skanderborg Kommunes IT-afdeling har i dag haft kontakt til TDC, som allerede har opstillet ekstra mobilmaster i skoven. I de kommende dage fortsætter hjemmeplejen den udvidede procedure, indtil problemet er løst.

hest2

Dyr på Molslaboratoriet undersøgt af politiet

Hans Jørgen Haysen

Kvinde sendte materiale til AGF og fældede Haysen

byretten Randers Retten i Randers domstol pædofilisag

Retten i Randers uddeler bøde på 19 millioner kroner

image5

En person fundet død i villakvarter i Silkeborg

Laura Thomsen Luxury

Butiksejer lod kunder bytte julegaver under nedlukning: Torsdag kom han godt fra start i retssagen

corona

liveblog COVID-19 LIVE: Antallet af coronasmittede overstiger 600