Fru Larsen

I dette afsnit af Smagen af Østjylland er Marie Frank taget til Laurbjerg, hvor kokken Tommy Friis huserer på sin og hustruens restaurant, Fru Larsen. Tommy Friis har besluttet sig for at læne sig op ad en egnsret, når smagen af Østjylland skal indkredses.
Udgivet 9. december 2013

Smagen af Østjylland

Smagen af Østjylland er en serie af mad- og reportageprogrammer, hvor sanger og sangskriver Marie Frank besøger østjyske kokke på lokale kroer og restauranter. Hver kok bliver stillet overfor samme opgave: De skal give Marie 'smagen af Østjylland'.

Finder man Smagen af Østjylland ved at grave sig frem til egnsretter i gamle kogebøger, ved udelukkende at benytte sig af kød og grønt fra lokalområdet eller noget helt tredje? Det har de østjyske kokke frie hænder til at bestemme.

Marie har senest besøgt Brundby Hotel, Østergade 1, Det Gamle Mejeri i Aarhus, Lyngdal Hotel, Restaurant ET, Ved Kæret, Molskroen Strandhotel, Art Restaurant, Svostrup Kro, Malling Kro, Mefisto og Fru Møllers Restaurant.